Skip to main content

JYSK trends relaterer til nye levemåder

Dato:

Author: Lisette Købsted-Nielsen, Communications Consultant

Kategori: Product Assortment

I denne serie får du et indblik i det store arbejde af høj kvalitet, der ligger bag tilblivelsen af JYSK-produkter. Det hele starter som en farveprøve og udvikler sig til rigtige produkter. Dette er den første artikel i en serie på fire.

Vasen ULF
Vasen ULF.

Vasen ULF er opstået fra den nye JYSK-trend “Belonging”, og den har været længe undervejs, inden den ankom i din butik.

Det er den tid på året igen. Den store overgang fra indoor til outdoor, hvor en masse helt nye produkter kommer i din butik og i dine hænder. En af de nye varer er vasen ULF.

De første skridt i tilblivelsen af vasen ULF blev taget for to år siden, da Range & Design-afdelingen begyndte at definere den nye JYSK-trend "Belonging". Range & Design definerer alle nye trendretninger i JYSK. Det gør de ved at se på de nye levebehov i verden og søge inspiration ved at rejse, gå til messer og være tilstede på online platforme.

Processen omkring at definere en ny JYSK-trend begynder med at tilskrive ord og overskrifter til strømninger og tendenser i samfundet.

"Vi begyndte at arbejde på trenden "Belonging" i januar 2021. Her startede vi med ord som "Crafted wellness", "DIY priorities" og "Vintage, Mend & Repair". Men processen omkring at finde inspiration til trends er uendelig. Så vi skal hele tiden holde os opdateret på de samfundsmæssige behov og nye måder at leve på,” forklarer Rikke Blæsild, der er Range and Design Manager i JYSK.

Det skandinaviske DNA er rettesnoren

Der er mange ting, man skal holde øje med, når man skal definere nye trends. Derfor har Range & Design brug for et styrende princip for at holde sig på sporet og sikre JYSK-tråden i alle trends.

”Vi laver en masse research, når vi skal definere trends. Der er alle mulige input med mange forskellige trendretninger i vores research. Så vi bruger det skandinaviske DNA så som farver og former til at guide os og sikre at vi forfølger de rigtige inspirationsveje. Så vi altid er tro mod vores brand,” siger Rikke.

"Vi stiger ikke ombord på toget af hurtige trends"

Det skandinaviske DNA hjælper Range & Design tættere på succes, men det er også vigtigt at kende JYSK-kundernes behov og præferencer inden for sleeping and living.

”Vi skal definere trends, som vores kunder kan relatere til, men vi skal også sørge for, at vi ikke stiger på toget af hurtige trends. Processen med at transformere en trend til et egentligt produkt i JYSK er lang, så vi skal holde fast i de langsigtede tendenser for at sikre, at vores kunder stadig vil bruge vores produkter to år efter, vi har defineret trenden,” forklarer Rikke.

tilhørende trend
Den nye JYSK-trend "Belonging".

Klar til de næste skridt

Seks måneder efter de første ord blev tilskrevet den nye trend "Belonging", afleverer Range & Design en trend briefing til indkøberne.

”I briefingen opridser vi de farver og former samt følelser og behov i samfundet, som tendenserne relaterer sig til. Men vi afleverer også konkrete beskrivelser for hver trend i hver produktkategori. Så enhver indkøber ved præcist, hvad deres næste skridt er,” siger Rikke.

Latest news

Christmas Greetings

Julehilsner fra JYSK 2024

- Enden på endnu et begivenhedsrigt år nærmer sig, og det samme gør jul og nytår. Vi har samlet både jule- og nytårshilsner fra JYSK-ansatte fra hele verden.

Rami Jensen, President & CEO of JYSK

Tak fra vores CEO

- I slutningen af november offentliggjorde vi vores årsregnskab for finansåret 2023/24. Vi leverede stærke resultater drevet af jeres indsats i vores butikker, på vores distributionscentre og vores kontorer.

Kirsten Laier

Kirsten fejrer 40 år i JYSK: “Jeg har jo blåt blod i årerne”

- Den 1. december 2024 fejrer Kirsten Laier sit 40-års jubilæum hos JYSK. Fra sin nuværende plads i lønafdelingen giver hun JYSK-ånden videre til en ny generation.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office