Skip to main content

Update fra vores CEO: Klar til en ny begyndelse

Dato:

Author: ,

Kategori: Strategy

Jan Bøgh
Jan Bøgh
President & CEO

Kære kolleger

Efter mere end to år, hvor coronavirus har skabt mange udfordringer og masser af usikkerhed, kan vi nu endelig se frem til et liv mere som det, vi kendte det før februar 2020.

I Danmark har myndighederne besluttet, at coronavirus ikke længere skal betragtes som en samfundskritisk sygdom, og derfor er næsten alle restriktioner blevet fjernet.

Jeg er klar over, at det langt fra er tilfældet for alle lande, men jeg tror, ​​at de fleste lande bevæger sig i den retning, og strategien er i hvert fald ændret fra at lukke butikker til at få befolkningen vaccineret.

Endnu stærkere

Derfor giver det mening at se tilbage på to travle år og evaluere JYSKs indsats under pandemien.

Når vi gør det, står det klart for mig, at I alle har ydet en stor indsats på trods af den usikkerhed, der har været, og det vil jeg gerne takke jer alle for.

Jeg mener, at JYSK er en endnu stærkere virksomhed nu, end vi var for to år siden, og det er en stor styrke, at vi trods de udfordringer, vi har stået overfor, har kunnet blive ved med at investere i at åbne nye butikker, ombygninger, rebranding i Østrig og Tyskland og bygge et nyt distributionscenter i Ungarn, for blot at nævne nogle af højdepunkterne.

Ny normal

Og det er vigtigt, at vi står stærkt.

For selvom effekterne fra coronavirus er reduceret, står vi over for nye udfordringer.

"Jeg mener, at JYSK er en endnu stærkere virksomhed nu, end vi var for to år siden."
- Jan Bøgh, President & CEO

De globale forsyningskæder er stadig under pres fra følgerne af coronavirus, inflation og råvarepriser er stigende, den lave arbejdsløshed gør konkurrencen om gode, nye kolleger meget mere udfordrende, og vi mangler stadig at tage en masse skridt for at gøre JYSK mere bæredygtig.

Derudover er jeg sikker på, at nogle af de ændringer, vi har set under pandemien, vil føre til varige ændringer i, hvordan folk lever deres liv og gør deres indkøb.

Jeg er sikker på, at hvis du reflekterer over dit eget liv og de ændringer, du og din familie har foretaget, vil det være nemt at finde eksempler på det.

JYSK strategyEn del af strategien

Men jeg er ikke bekymret.

JYSK har haft succes under mange forskellige omstændigheder og krisesituationer, og det vil vi også have fremover. Det kræver blot, at vi tager de nødvendige beslutninger og husker vores grundlæggende værdier Købmand, Kollega og Korpsånd.

Vi skal bruge også udnytte muligheden for igen at rejse og mødes fysisk på tværs af lande, skabe stærkere teams og udnytte de muligheder, som vi ikke har, når vi kun kan mødes online.

Det er også tilfældet for JYSK Management Team, hvor vi for nylig er gået i gang med strategien for FY23.

Som forberedelse havde jeg og mine kolleger fra Executive Management Team mulighed for at deltage på verdens største retailkonference, NRF.

Det gav masser af inspiration og samtidig et bevis på, at det, vi gør i JYSK, i høj grad stemmer overens med forventningerne hos fremtidens kunder.

Jeg lagde især mærke til, at mens mange “eksperter” for et par år siden spåede enden for fysiske butikker, var alle på NRF enige om, at de fysiske butikker vil blive endnu vigtigere i fremtiden. Især mindre butikker tæt på hjemmet foretrækkes af kunderne, og det er helt i tråd med vores strategi om at komme endnu tættere på vores kunder.

Din mening tæller

Til sidst vil jeg sætte et par ord på ESS-undersøgelsen, som jeg håber, at I alle har deltaget i.

I JYSK har vi ret og pligt til at sige fra, og enhver mening tæller.

Derfor ser jeg, og alle øvrige ledere i JYSK, frem til at se jeres svar og bruge dem til at gøre JYSK til en endnu bedre arbejdsplads.

Venlig hilsen

Jan Bøgh
President & CEO

Latest news

JYSK store

JYSK udbetaler bonus på over 13 millioner kroner

- 8,3 millioner kroner går til medarbejderne i butikkerne, mens 5,5 millioner kroner går til medarbejderne på distributionscentret i Uldum.

Oliver Barfod

Ung JYSK-komet vinder stor erhvervspris

- Store Manager i Nykøbing Falster, Oliver Barfod, er en af Danmarks tre bedste butiks- og varehuschefer i detailbranchen. Den flotte pris tilfaldt ham til Danish Retail Award, der blev uddelt fredag 4. oktober.

JYSK Ukraine

JYSK fejrer 20 år i Ukraine med butik #100

- JYSK fortsætter ufortrødent støtten til vores ukrainske organisation og genopbygningen af landet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office