Skip to main content

“Dare to Care”

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Careers & HR

Fra 14. til 25. juni gennemfører JYSK en intern kampagne kaldet "Dare to Care", der skal sikre ekstra fokus på arbejdsmiljø.

Dare to Care
Simona Carp, HR Manager i JYSK Rumænien og Bulgarien, besøger JYSK Militari-butikken i Bukarest for at evaluere, hvordan vi implementerer arbejdsmiljøregler.

Gode kolleger holder længere, og at være en god kollega inkluderer at bruge retten og pligten til påpege det, hvis du ser kolleger gøre noget, der er til fare for dem selv eller andre.

Det er grundlaget for en ny kampagne kaldet ”Dare to Care”, som skal sikre ekstra fokus på arbejdsmiljø i JYSK-butikker.

Hovedformålet er at gøre det klart, at arbejdsmiljø er noget, vi tager alvorligt i JYSK, og at det er vigtigt at bruge de hjælpemidler, som JYSK stiller til rådighed, for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Kampagnen kører fra 14. til 25. juni. Her vil der blandt andet være ekstra information om arbejdsmiljø på MYJYSK, ligesom der vil være et meget stort antal butiksbesøg med arbejdsmiljø i centrum.

”Kollegernes sikkerhed er afgørende for JYSK, og det er derfor vigtigt at øge bevidstheden om arbejdsmiljøet i vores butikker. Ikke kun for at sikre, at alle handler korrekt, men også for at opmuntre kolleger til at tage sig af hinanden. Det kan nogle gange føles ubehageligt at gøre kolleger opmærksomme på, at de ikke følger reglerne. Men hvis en kollega risikerer at komme til skade, er det ekstra vigtigt at bruge retten og pligten til at sige sin mening. Derfor kalder vi kampagnen Dare to Care,” forklarer Regional HR Manager, Jacob Paradisgaard Hansen.

Mange initiativer

HR-manager for Rumænien og Bulgarien, Simona Carp, har brugt meget tid på at forberede sig til kampagnen.

GOJYSK stillede hende i den forbindelse fire spørgsmål om, hvad kollegerne kan forvente af kampagnen.

Dare to CareHvordan gennemføres kampagnen Dare to Care i Rumænien?

"Da vi planlagde aktiviteterne til denne kampagne, var vi meget fokuserede på at involvere alle vores kolleger. Vi tager sundheds- og sikkerhedsreglerne og arbejdsmiljøet meget seriøst, og vi har mange kurser omkring det. Alligevel er det vigtigt, at vi med jævne mellemrum minder vores kolleger om vigtigheden af ​​arbejdsmiljø, og det kan en intern kampagne hjælpe med. Derudover åbner vi jo mange nye butikker i Rumænien, hvilket også betyder, at vi har mange nye kolleger. Kampagnen hjælper os også med at involvere dem."

Hvilke aktiviteter kan vi se frem til i forbindelse med Dare to Care-kampagnen?

"Vi begynder at promovere kampagnen en uge før den officielle lancering gennem instore-plakater, der minder vores kolleger om de vigtigste regler i forhold til arbejdsmiljø og hjælpemidler.

Næste trin er at identificere de butikker, der er bedst til at følge reglerne. Hver butik udpeger en medarbejder, der repræsenterer holdet i konkurrencen. Konkurrencen vil have tre etaper: vi finder en vinder for hvert distrikt, derefter for hver region og til sidst en vinder for hele landet.

Konkurrencen hedder: The Safety Championship."

Dare to CareHvem vil være involveret i konkurrencen?

"Det er District Managers, der besøger butikkerne for at bestemme vinderen. Under besøget udfylder District Manager en evalueringsundersøgelse og kontrollerer alle de områder, som vores kolleger skal tage i betragtning for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det gælder blandt andet arbejdet med at forhindre spredning af coronavirus, ergonomiteknikker, hvordan vi bedst bruger vores værktøjer og udstyr, sikkerhedsregler i lagerrummet og arbejdsmiljø. District Manager giver den endelige score for hver butik sammen med HR Business Partner.

Retail Manager, HR Manager og Country Manager er også involveret. Både gennem besøg i nogle af butikkerne og gennem posts i vores lokale grupper om, hvordan vi implementerer vores arbejdsmiljøregler."

Har du et råd til vores kolleger?

"Det bedste råd kan faktisk findes i kampagnens navn: Dare to care! Kollegerne er nødt til at tænke mere på egen og kollegers sikkerhed og mindre på, hvor let det er at gøre noget ved ikke at følge reglerne. Reglerne er enkle og klare. Vi har specielle træninger, og det er let at huske dem. Hvis alle har en god holdning, og hvis vi forstår reglerne, er det let at respektere arbejdsmiljøet. Sundhed og sikkerhed er områder, vi skal have konstant fokus på hele dagen."

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office