Skip to main content
JYSK Italy store

JYSK Italien på rette spor

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Attractive Stores , Expansion , Product Assortment

På trods af udfordringerne som følge af coronavirus har 2020 været et meget positivt år for JYSK Italien.

Daniela Ara
Store Manager fra JYSK i Sassari, Daniela Ara.

Nyt butikskoncept, nye produkter, nye procedurer i butikkerne og mere moderne værktøjer.

Der er sket rigtig meget i JYSK Italien, siden projekt U-turn blev søsat i september 2019.

Og selv om coronavirus har været skyld i nogle tilbageslag, har Store Manager i JYSK i Sassari, Daniela Ara, været glad for de ændringer, der er gennemført.

”Vi fik fra begyndelsen lavet nye guidelines både for nyt VM-koncept og for nye procedurer i dagligdagen. Alle deltog aktivt i at ændre butikken med blandt andet nye udstillingsområder, layout, Nordic Mood og Powerline. Vi studerede også proceduren for ubegrænset returret og EDLP for at sikre, at alle medarbejdere forstod dem. Sidst men ikke mindst fik vi gennem MYJYSK et værktøj, der gør os mere effektive og gør det nemmere at arbejde sammen mod de fælles mål,” siger Daniela og fortsætter:

”Den vigtigste ændring var dog det nye layout, der fuldstændig ændrede den visuelle merchandising og dermed udtrykket for hele butikken. Vores butik er meget mere attraktiv nu.”

Nemmere løsninger

Og ifølge Country Manager for JYSK i Italien, Cesare Bailo, har det været centralt at få gennemført ændringer, der gør hverdagen nemmere for butiksmedarbejderne.

Cesare Bailo
Country Manager i JYSK Italien, Cesare Bailo.

”Det var meget vigtigt at indføre ændringer, som faktisk gør hverdagen nemmere. Det handlede blandt andet om prisgaranti og ubegrænset returret. Tiltag, der ændrer meget for butiksmedarbejderne, som i stedet for at skulle sige nej og diskutere med kunderne har mulighed for gøre kunderne glade ved at tilbyde en refusion,” forklarer Cesare og fortsætter:

”Det har også været fantastisk at kunne introducere nye og mere moderne værktøjer. Når vi udskifter faxmaskiner med mobiltelefoner, får det også medarbejderne til at føle sig mere kompetente og professionelle, fordi de har moderne digitale værktøjer”.

Nyt sortiment øger salget

Han beskriver italienere som engagerede og glade for forandring, hvis bare formålet er tydeligt.

”Langt størstedelen af ​​medarbejderne har været meget glade for de ændringer, vi har foretaget indtil videre. Alle bevæger sig i samme retning, og vi kan se, at det fungerer. I områder som Bathroom, hvor vi har fået et nyt sortiment, er salget steget med 50 procent. Helt generelt er vores nye butikskoncept blevet meget godt modtaget, og salget er forbedret på trods af udfordringerne forårsaget af coronavirus,” siger Cesare.

Francesco di Gati
Francesco Di Gati, Store Manager i JYSK i Jesolo.

Det betyder også, at Cesare og hans team er blevet mere ambitiøse.

”Jeg kan se en fremtid med over 300 JYSK-butikker i Italien. Måske endda 600 i det lange løb. Vi ønsker at spille i Champions League, og det betyder, at vi ønsker, at JYSK Italien skal være i top 5 i JYSK. Og når vi rammer det mål, er det heller ikke nok,” siger Cesare.

Godt modtaget

I JYSK i Jesolo er Store Manager Francesco Di Gati ikke umiddelbart fokuseret på, om JYSK Italien når 600 butikker eller ej. For ham handler det om at sikre, at kunderne får en fantastisk oplevelse, hver gang de besøger JYSK.

Og indtil videre har det været tilfældet.

”Kunderne reagerede som forventet med begejstring og glæde over det nye butikskoncept, det nye sortiment, og de nye tiltag som ubegrænset returret, prisgaranti og EDLP. Det er helt sikkert noget, der sikrer os et forspring i forhold til vores konkurrenter. Jeg er sikker på, at vi i Jesolo vil være i stand til at få mest muligt ud af det, så vi kan opnå succes og øget salg og få opgraderet butikken til koncept 3.0,” siger Francesco.

Latest news

JYSK Ukraine has expanded with 28 stores since February 2022

4 år med krig og næsten 30 nye butikker: JYSK Ukraine fortsætter ekspansionen

- På trods af missilangreb, beskadiget infrastruktur og ødelagte forsyningskæder er ekspansionen fortsat i Ukraine takket være en stor indsats fra medarbejderne. Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, havde JYSK 85 butikker i landet. Fire år senere er butiksnetværket vokset til 113 – inklusive en webshop.

Elevkampagne 2026

Træk i en (virtuel) JYSK-trøje med nyt Snapchat-filter

- I januar fik Snapchat-brugere i Danmark mulighed for at se sig selv iført den blå JYSK-polo gennem kameraet på deres telefon. Som en del af årets elevkampagne har Marketing og HR udviklet et Snapchat-filter, der forvandler dig til en JYSK-kollega.

Customers' first choice

Har du lagt mærke til vores nye vision og customer promises?

- Vores nye strategiplakater, som nu er synlige i alle butikker og på alle distributionscentre og kontorer, indeholder vigtige opdateringer af JYSKs vision og customer promises.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office