Skip to main content

Kolleger udveksler erfaringer i Polen

Dato:

Author: Anna Skrzypiec, HR Consultant

Kategori: Customer Service

Adam Kowalski

En gruppe polske Store Manager Trainees besøgte Customer Service Center i Radomsko for at få indblik i afdelingens arbejde.

Under et tre dage langt praktikforløb påtog SMT’erne sig rollen som Customer Service-medarbejdere: De tog plads ved skrivebordene, monterede headset, besvarede opkald, rådgav og gjorde kunderne tilfredse.

En af dem, der var i praktik, var Adam Kowalski. For ham bød praktikopholdet på flere overraskelser.

”Jeg var ikke klar over, at vores Customer Service Center supporterer al virksomhedens onlinesalg. Når man med egne øjne ser vores kollegers arbejdsplads med tre skærme på hvert bord og fem forskellige programmer til at betjene kunderne, så sætter man virkelig pris på den indsats, de gør,” siger Adam.

Telefonen er vigtig trods nettet

Michał Janisz, som også var i praktik, blev specielt overrasket over en særlig situation.

”Efter at jeg havde talt om madrasser med en kunde i et kvarter, bestilte kunden en GOLD-madras over nettet uden overhovedet at have set madrassen i butikken. Det fik mig til at indse, at trods internettet så er den telefoniske kontakt stadig vigtig,” siger han.

Rafał Kaliński fremhæver kollegernes positive attitude som noget af det, der gjorde størst indtryk på ham.

”På trods af de mange forskellige arbejdsopgaver og konstant ringende telefoner, så er vores kolleger meget hjælpsomme og ekstremt tålmodige,” siger han.

Michal Janisz

Udbytte for alle parter

Glæden over nye indsigter og erfaringer var gengældt fra Customer Service-medarbejdernes side.

”Barrierne mellem de fysiske butikker og Customer Service Center forsvinder, når vores kolleger fra butikkerne får mulighed for at dykke ned i vores virkelighed,” siger Olga Flaszka, Customer Service Team Leader Trainee.

Hendes kolleger, Customer Service Team Leader Olga Matyja og Customer Service Supporter Ewelina Gaik, er enige i, at besøget fra butikkerne har været en positiv oplevelse.

”De fælles workshops har i høj grad hjulpet os til bedre at forstå betydningen af det arbejde, vi gør,” siger Olga Matyja.

Mens Ewelina udtaler: ”Vi har muligheden for at lære butikskollegernes arbejde at kende i detaljerne og spørge dem, hvordan de håndterer forskellige situationer. Udover erfaringsudveksling så har vi det også sjovt. Det er en mulighed for at lære vores kolleger bedre at kende.”

Latest news

Sara Prüssing Yousif

Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

- Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

Søren Brunsborg med Adam Nybo

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

- Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

A group of people standing together with a diploma

Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

- JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office