Kolleger i krigstid
Selvom alle kolleger i JYSK Ukraine deler en fælles tragedie, opleves de svære øjeblikke forskelligt.
Nogle arbejder i en butik. Nogle er i de væbnede styrker eller i forsvaret, der beskytter civilbefolkningen. Og nogle har overlevet dage og nætter omringet af fjenden i kældre eller bombeskjul.
JYSK holder kontakten med dem alle, og nedenstående er nogle af deres personlige historier.
Førstehjælp til sårede
Andriy Bezkhlibny, områdeansvarlig for møbler i Kiev, og hans kollega og partner, Alina Dorosh, der er kundeservicesupporter, hjælper patruljepolitiet.
Inden han kom til JYSK, var Andriy overløjtnant i sundhedsstaben. Han og Alina havde begge en grundlæggende viden om førstehjælp til sårede. I krigens første dage trænede de derfor soldater i at yde førstehjælp. Nu redder de liv ved at tage på opgaver med politiet.
”JYSK hjalp også vores enhed med soveposer, tæpper og håndklæder. Desuden har vi købt alt, hvad der er nødvendigt for politiet, takket være mine kollegaer fra kundeservice,” siger Alina.
”Tak til virksomheden for jeres støtte, hjælp og omsorg. Det er hårdt og skræmmende nu, og jeg er også bange, hver gang jeg tager på mission. Men det er normalen i Ukraine nu, og vi udfører alle et vigtigt arbejde på vores fronter,” siger Andriy.
Fra Kharkiv til Lviv
Store Manager i Kharkiv, Oleksiy Simbiriov, blev evakueret til det vestlige Ukraine efter syv dages bombning.
”Efter ankomsten til Lviv bad jeg straks om at komme på arbejde og begyndte dagen efter. Jeg var meget glad for den mulighed, fordi arbejdsopgaverne afleder opmærksomheden fra problemerne, angsten og fra at følge nyhederne,” siger Oleksiy.
”Jeg er stolt over, at JYSK ikke har holdt sig væk, men derimod doneret en masse varer til frivillige. Vi åbnede nogle af butikkerne for vores kunder. De har brug for os, for vi sælger livsvigtige varer. På tæpper, puder, madrasser, sovesofaer med videre har efterspørgslen langt oversteget udbuddet. Vi solgte alt, hvad der kunne sælges! For vores del forsøger vi at yde enestående service til enhver kunde på trods af de specielle arbejdsforhold,” fortsætter Oleksiy.
Ni dage i kælderen
Yulia Bondarchuk, Store Manager i Bucha, ikke langt fra Kiev, boede med sine børn i kælderen i ni dage, omgivet af kampe udenfor.
”Usikkerheden var det mest forfærdelige, mens vi var der. Vi var bange for at gå udenfor, og der var konstant bombardementer, helikoptere og jagerfly. Den chokerende nyhed var, at en granat fløj ind i indkøbscentret, hvor vores butik lå, og der udbrød brand,” fortæller Yulia, der var alene med sine børn, da hendes mand var i udlandet.
”Endelig fandt vi en mand, der havde en bil og turde køre os væk. Jeg samlede hurtigt mine børn og to katte, for det var det vigtigste. Efter alle disse begivenheder betyder materielle ting overhovedet ikke noget for mig mere. Derefter føltes alt som at være i en drøm: hvordan vi tog afsted, og hvor skræmmende det var. Jeg tror ikke, jeg trak vejret overhovedet. Folk med maskingeværer, skud over hovedet. Jeg kan huske, at jeg takkede alle for at være i live. Jeg er meget taknemmelig overfor de mennesker, der har hjulpet i denne forfærdelige situation,” forklarer Yulia.
Stærkt sammenhold
Anastasia Zakharova fra Bucha-butikken var i næsten to uger omringet under forfærdelige forhold med sin mand og tre-årige søn.
"På krigens anden dag var internettet væk. Tre dage senere var der ikke lys og vand, og syv dage senere var der ingen gas. Man siger, at en person kan vænne sig til alt. Ja, vi tilpassede os. Vi bar vand i spande fra en brønd, byggede et komfur til madlavning i gården, hældte benzin fra biler på generatoren for at lade telefonen op. Alle naboer blev ét stærkt hold,” siger Anastasia.
”Så blev det meget skræmmende, da kampene nærmede sig os og foregik lige udenfor i tre timer. Så var der kun én tanke: at tage af sted med barnet, men det var for sent, vores by var besat. Kolonner af fjendtlige køretøjer stod omkring vores boligkompleks. Vi ventede på en humanitær korridor, der endelig blev åbnet den 8. marts. Flugten varede meget længe i en flere kilometer lang kolonne. Vi så alt: udstyr, fjender. De stod ved hver hundrede meter med maskingeværer, og kun eksplosioner kunne høres omkring os. Vi vidste ikke, hvad der ville ske med os. Da vi kom hen til vores militær, græd alle: De værste øjeblikke i mit liv lå bag mig,” forklarer Anastasia.
Katerynas ”kvindebataljon”
Kateryna Hrushchenko fra Kharkiv-butikken blev tvunget til at forlade sit hjem og sin by, og nu organiserer hun humanitær hjælp i en landsby nær Kharkiv.
Ved siden af er omkring 500 immigranter fra Kharkiv. Mange af disse personer var faste kunder i den JYSK-butik, hun arbejdede i.
"Hver dag har jeg en masse arbejde at lave: Jeg udarbejder lister over migranter, samler behov og anmodninger fra beboere, pakker og udsteder humanitær hjælp osv. Men jeg besluttede mig for ikke at stoppe der. Jeg meldte mig ind i kvindernes frivillige fællesskab, som har til formål at hjælpe forsvaret. Vores organisation forener viljestærke og aktive kvinder fra forskellige dele af Ukraine. Vi er "Kvindebataljonen"! Vi har vores egen hjemmeside og udvikler aktivt sider på sociale netværk,” siger Kateryna.
