Skip to main content

Franchisetagere lærer mere om JYSKs virksomhedsværdier

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Careers & HR , Franchise

I løbet af FY23 deltog franchisetagere fra otte lande i deres første træning i JYSKs virksomhedsværdier. Formålet var at sikre, at de samme værdier – Købmand, Kollega og Korpsånd – lever i hele JYSK.

En virksomheds værdier kan være svære at sætte ord på og nogle gange endda sværere at lære andre om.

Line Mortensen
Line Mortensen, Franchise Field Manager

Men det var netop opgaven, da JYSK Franchise – der driver 20 af de i alt 48 lande, hvor JYSK driver forretning – ville give de værdier videre, som er en stor del af JYSKs succes.

Vores franchisetagere føler sig meget mere som en del af JYSK, og det er en vigtig del af at nå vores overordnede mål om at sikre den samme kundeoplevelse på tværs af alle lande.
- Frederik Kåre Kroun, Franchise Director.

I tæt samarbejde med HR stod Line Mortensen, der er Franchise Field Manager på JYSKs hovedkontor i Brabrand, for at sætte den første uddannelse op for tre franchisepartnere, der tilsammen repræsenterer otte JYSK franchiselande.

”Jeg kender vores virksomhedsværdier udenad, men det er noget andet, når man vil lære andre om dem. Især i lande uden for Danmark, hvor virksomhedskulturer ikke nødvendigvis bærer præg af et fladt hierarki, eller hvor de er lige så åbne, ærlige og ligetil. At lære vores kollegaer, at i JYSK har enhver medarbejder ret og pligt til at sige deres mening, uanset deres stillingsbetegnelse, har været en øjenåbner for mange,” siger Line.

Træning med eksempler fra det virkelige liv

Efter selv at have været deltager i den første uddannelse i december 2022, tiltrådte Line lærerrollen i januar 2023. I et mødelokale på JYSKs Hovedkontor underviste hun deltagerne i de tre virksomhedsværdier samt JYSKs ledelsesværdier. : Leader, Coach og Communicator.

JYSK Franchise værdsætter træning
Line trænede Artūrs Vikmanis, Chief Operating Officer, fra Letland, Litauen og Estland, Björn Ingi Vilhjálmsson , General Manager, fra Island og Færøerne samt Denis Razloga, Franchise Owner, fra Moldova og Aserbajdsjan.

"Det var vildt sjovt. Jeg har arbejdet længe nok i JYSK til at kende mange forskellige eksempler fra det virkelige liv på vores værdier og ledelse i praksis, så jeg trak på dem for at gøre uddannelsen så relevant som muligt. Træningen var intens, både for mig, fordi det var min første gang som lærer, og for deltagerne, som var rigtig trætte bagefter, fordi de fik så meget stof til eftertanke,” fortæller Line.

Efter træningen i Danmark blev franchisetagerne bedt om, under opsyn af Line, at tage træningen med hjem og undervise deres kollegaer i de samme lektioner ved at bruge Træn Træneren-filosofien. I juni 2023 var alle deltagende lande færdige med deres egne lokale træninger, som var en succes.

”Det vigtigste er, at de ikke bare underviser i værdierne én gang og glemmer det hele bagefter. Det skal struktureres med opfølgende træninger og næsten daglige diskussioner for at være i live og holde sig i live,” siger Line.

13 lande trænet

I løbet af FY23 deltog franchisetagere i Island, Færøerne, Letland, Litauen, Estland, Moldova, Nordmakedonien, Albanien, Kosovo, Aserbajdsjan og Vietnam i JYSKs værdi- og ledertræning.

Indtil videre, i FY24, har franchisetagere i Malta og Kuwait deltaget i træningen.

En del af franchisestrategien

For Frederik Kåre Kroun, der er Franchise Director i JYSK, har disse uddannelser været det naturlige næste skridt til at inddrage franchisetagere endnu mere i virksomheden.

”Franchisetagerne er inden for de seneste år kommet meget tættere på JYSK med hensyn til sortiment, butikskoncept og markedsføring. Vi har dog ikke fokuseret meget på HR og træninger før. JYSKs værdier og uddannelse generelt er nu en hjørnesten i vores franchisestrategi og forretningsplan. Baseret på tilbagemeldingerne fra træningerne kan vi kun sige, at det virker og har været en succes. Vores franchisetagere føler sig meget mere som en del af JYSK, og det er en vigtig del af at nå vores overordnede mål om at sikre den samme kundeoplevelse på tværs af alle lande,” siger han.

I hele FY24 vil franchiseafdelingen følge deres plan og træne de resterende franchiselande, hvor Kuwait og Malta allerede deltog i værdi- og lederuddannelsen i november. På grund af succesen vil Franchise sammen med HR planlægge flere relevante uddannelser i fremtiden for JYSK-franchisetagerne.

Latest news

Kirsten Laier

Kirsten fejrer 40 år i JYSK: “Jeg har jo blåt blod i årerne”

- Den 1. december 2024 fejrer Kirsten Laier sit 40-års jubilæum hos JYSK. Fra sin nuværende plads i lønafdelingen giver hun JYSK-ånden videre til en ny generation.

Store

JYSK leverer rekordresultater med investeringer i lavere priser

- I finansåret 2023/24 leverede JYSK et EBIT-resultat på DKK 4,43 milliarder og øgede sin omsætning til DKK 41,4 milliarder.

Black Friday

JYSK forbereder sig på Black Friday i hele Europa

- Mens Black Week allerede er gået i gang de fleste steder, har vi set på, hvordan nogle af JYSK-landene har forberedt sig på den travle tid.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office