Skip to main content
Office

”Det er mit job at få B2B på landkortet”

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: People , Sales Growth , Strategy

Som en del af den nye strategi skal Business to Business (B2B) i højere grad integreres i JYSK og på sigt udgøre en større del af forretningen. Øget synlighed online og mere fokus på salg til erhvervslivet i butikkerne er en del af opskriften.

Det er nu lidt over et år siden, at Rene Hartung tiltrådte stillingen som Head of Business to Business i JYSK. Tiden har han brugt på at lære forretningen at kende og i særdeleshed at lægge en plan for, hvordan B2B-aktiviteterne kan udvides, så området på sigt udgør en større del af omsætningen i JYSK.

Rene
Rene Hartung, Head of Business-to-Business i JYSK.

”Både internt og eksternt er det mit job at få B2B på landkortet. Sammen med mine teams har jeg til opgave at skabe et endnu mere relevant og målrettet koncept til erhvervslivet. Vi har et bredt sortiment og et stort udvalg af varer, som kan bruges inden for mange brancher og virksomheder,” fortæller Rene Hartung.

Det gælder eksempelvis turistbranchen, hvor JYSKs ekspertise inden for søvn med produkter som senge, madrasser, dyner og puder spiller en nøglerolle. Kunderne kan ifølge Rene Hartung være alt lige fra hoteller til campingpladser og bed and breakfast.

Det kan dog også være kunder inden for det offentlige som blandt andet efterskoler, institutioner eller Røde Kors, som har indrettet midlertidige boliger med JYSK-varer.

Finpudsning og forenkling

For at sikre et godt fundament for at brede B2B-konceptet ud til endnu flere kunder i erhvervslivet og til flere lande i JYSK-regi har hele konceptet fået en finpudsning. Eksempelvis bliver alle erhvervskunder nu tilbudt en fast procentrabat på dagspriserne, et simpelt online kundelogin, mulighed for at få professionel rådgivning og sikkerhed for levering.  

"Vi har et bredt sortiment og et stort udvalg af varer, som kan bruges inden for mange brancher og virksomheder.”
- Rene Hartung | Head of Business-to-Business.

”Grundlæggende handler det om at eksekvere bedre og give vores kunder den bedst mulige service. Det er jo de gode kundeoplevelser, som skaber forudsætninger for flere ordrer i fremtiden,” siger Rene.

Markedsføring online og gode tilbud

Netop flere erhvervskunder i JYSK er målet for B2B-afdelingen. For at opnå dette er særligt tre ting i fokus. Det ene er en øget digital markedsføring af B2B-konceptet.

”Når man ser JYSK online, tænker langt de fleste på indretningen af det private hjem og ikke for eksempel på indretning af hotelværelse, hytter, indkøb til den lokale efterskole eller lignende. Det vil vi gerne ændre på,” siger Rene Hartung og fortætter:

bedroom
JYSKs ekspertise inden for søvn med produkter som senge, madrasser, dyner og puder spiller en nøglerolle i forhold til erhvervskunder inden for eksempelvis turistbranchen.

”Dernæst vil vi gerne slå på, at vi naturligvis har nogle gode tilbud og er meget konkurrencedygtige på vores priser, samtidig med at vi tilbyder professionel rådgivning. Både i vores B2B-afdeling, men i høj grad også, når kunderne besøger vores butikker, hvor de har mulighed for at se, mærke og prøve alle varer, inden de laver en ordre,” siger han.

Fokus på salg i butikkerne

Derfor er det tredje fokusområde at tænke butiksnettet og medarbejdernes ekspertise og service i butikkerne mere ind i B2B-salget. Det betyder blandt andet, at B2B-salg er blevet en del af Mobile Learning (M-Learning). Det vil sige, at medarbejderne i butikkerne bliver trænet i salg til erhvervskunder.  

Employees
Medarbejderne i butikkerne bliver nu trænet i salg til erhvervskunder via M-Learning (Mobile Learning).

”Som det ser ud i dag, er der nogle butikker, som har fået øjnene op for B2B-salget og er stærke, lokale JYSK-ambassadører med en god kontakt til det lokale erhvervsliv og rigtig gode til at få kunder i butikken på den måde. Det kan forhåbentligt inspirere i andre butikker,” fortæller Rene.  

"Nogle butikker har fået øjnene op for B2B-salget og er stærke, lokale JYSK-ambassadører med en god kontakt til det lokale erhvervsliv(...)"
- Rene Hartung | Head of Business-to-Business

I Danmark, Norge og Sverige arbejder tre til fem medarbejdere i B2B-afdelingen i hvert land. Her er konceptet 100 procent formaliseret. Det er det dog ikke i alle JYSK-lande, og derfor er en del af opgaven også at forbedre måden, B2B drives på.  

”Vi håber, at vi fremadrettet vil udgøre en væsentlig højere andel af omsætningen i hvert land. Samtidig vil vi gerne være en relevant andel af den samlede JYSK-familie,” siger Rene, som lige har ansat sine første medarbejdere i Polen og Finland.   

Nyt B2B Katalog

  • Gå på opdagelse i B2B’s nye katalog her
  • Kataloget er fyldt med nye, inspirerende miljøfotos rettet mod B2B-kunder
  • Det distribueres i Danmark, Norge og Sverige
  • Modtagerne er nuværende og potentielle B2B-kunder samt alle JYSK-butikker i de tre lande.

 

Latest news

Årets elev

Årets elev 2023 er nu blevet Store Manager

- På lørdag 16. november skal der findes en ny vinder af årets elev. Sidste års vinder Morten Korsgaard Andersen står nu med egen butik.

DCL JYSK

JYSK rejser den første søjle i nyt distributionscenter i Holland

- Etableringen af den første søjle i byggeriet af det nye distributionscenter i Lelystad, nær Amsterdam i Holland, symboliserede en særlig vigtig dag for JYSK og dets logistikteam.

JYSK awards

JYSK Awards 2024: Sidste års bedste butik vil vinde igen

- Vinderen af ’Årets butik’ ved JYSK Awards 2023 var Støvring-butikken. Her ser Store Manager, Rasmus Amdi Thybo Carlsen, tilbage på prisoverrækkelsen og fortæller om motivationen, der følger med en sådan pris.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office