Skip to main content

Fra en lille butik til landekontoret i Ungarn

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Careers & HR , Customer Service

Péter Csikai
Péter Csikai er indtil videre gået hele vejen fra Sales Assistant til Customer Service Manager.

Péter Csikai er et af mange eksempler på, hvordan man kan skabe sin egen karrierevej i JYSK.

For ni år siden begyndte Péter Csikais karriere i JYSK i en lille butik tæt på Budapest, hovedstaden i Ungarn. I dag hjælper han stadig kunder i JYSK, men nu som Customer Service Manager med ansvar for 12 medarbejdere i sit team.

"For cirka to og et halvt år siden følte jeg, at jeg var ved at løbe tør for nye udfordringer som Store Manager. På nogenlunde samme tid kontaktede vores HR Manager mig med et forslag om, at jeg kunne blive Customer Service Manager for JYSK i Ungarn," siger Péter, der er 32 år gammel og bor i Budapest.

Perfekt timing

I de seneste år har JYSK investeret meget i at opbygge Customer Service Centres i hvert land for at tilbyde kunderne lokal vejledning, også i Ungarn. Timingen var helt perfekt for Péter, fordi den tidligere leder lige havde forladt sit job.

"Jeg vidste, at hvis jeg greb den her mulighed, ville jeg blive en del af at bygge mit eget team op. Det var jeg sikker på var det rigtige valg for mig, og jeg er glad for, jeg tog imod de nye udfordringer. Nu har jeg mere forskelligartede opgaver og mere ansvar, og det har været rigtig godt for mig," siger han.

Peters karrierevej i JYSK

  • 2010-2011: Sales Assistant
  • 2011-2012: Logistics Responsible
  • 2012-2014: Store Manager Trainee
  • 2014-2016: Store Manager
  • 2016- : Customer Service Manager

Drømme for fremtiden

I en ung alder har Péter allerede haft en række forskellige jobs i JYSK. Men et kig på hans eget cv imponerer ham ikke ret meget.

"Jeg kender mange folk i JYSK Ungarn, som er blevet forfremmet hurtigt, fordi de har vist engagement, så på den måde føler jeg mig ikke speciel. Men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil blive i JYSK på grund af de mange karrieremuligheder," siger Péter og tilføjer:

"Om nogle år kunne jeg også godt se mig selv som Regional Customer Service Manager."

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office