Skip to main content
Black friday

1.430.000 kunder i JYSK til Black Friday

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: Attractive Stores , E-Business , People , Sales Growth

Black Friday 2017 satte endnu engang nye rekorder i JYSK Nordic, da årets travleste shoppingdag løb af stablen den 24. november 2017.

I alt lagde 1.430.000 kunder vejen forbi JYSKs butikker i løbet af Black Friday-perioden, hvilket er med til at give den største omsætning i butikkerne med en vækst på mere end ti procent i forhold til sidste års Black Friday.

Niels Veien
Niels Veien, Executive Vice President Customer Experience, Digital and Marketing i JYSK, er meget tilfreds med det fantastiske resultat for Black Friday.

”Overordnet kan vi være meget tilfredse med dette års Black Friday-kampagne i JYSK Nordic. Det er femte år i træk, vi har forbedret omsætningen, og i år sker det på toppen af et fantastisk resultat sidste år. Den ekstra omsætning vi laver på Black Friday i år, svarer til en ekstra åbningsdag for JYSK,” fortæller Niels Veien, Executive Vice President Customer Experience, Digital and Marketing i JYSK.  

Selvom shoppingfænomenet Black Friday for mange retailkæder er begrænset til en enkelt dag på året, har JYSK valgt at forlænge de mange gode tilbud, så kunderne i langt de fleste lande kan handle fra torsdag til søndag.

Onlinesalg eksploderet

Salget i butikkerne er øget, samtidig med at JYSK oplever en stor stigning i onlinesalget, hvor omsætningen voksede med mere end 60 procent i forhold til sidste år.

Warehouse
JYSK's distributionscentre forberedte sig i god tid til Black Friday og indkaldte ekstra mandskab til at håndtere alle kundernes ordrer.

”Salget via vores digitale kanaler er eksploderet i år. De er meget vigtige for kunderne, som handler mere online på Black Friday, når de skal nå at have fat i alle de gode tilbud. Det skal gå hurtigt og være nemt, og derfor er vores online salgskanaler meget populære og sikrer, at vi i JYSK kan imødekomme kundernes krav og forventninger til dagen,” siger Niels Veien.

En af de meget populære digitale services er JYSKs ”Click & Collect”, hvor kunderne kan reservere en vare online og afhente den i deres lokale butik på et senere tidspunkt. JYSK modtog i alt 45 procent flere af denne slags ordrer sammenlignet med Black Friday sidste år.

”Vi oplevede i år en voldsom vækst i ”Click & Collect” ordre torsdag i Black Friday-kampagnen. Det viser, at kunderne forbereder sig og ønsker at sikre sig de gode tilbud. Ved ”Click & Collect” sikrer de sig, at varerne er tilstede i butikken samt en hurtig vareudlevering,” forklarer Niels Veien.

fuldt udbytte i Storbritannien og ukraine

Selvom Black Friday generelt satte rekorder i JYSK Nordic, skiller to lande sig alligevel ud med ekstra flotte salgstal.

”I Storbritannien har de haft en helt fantastisk Black Friday-kampagne i år og omsat for over 50 procent mere end sidste år. Det er helt vildt. Medarbejderne er blevet dygtige til at eksekvere kampagnen, og i år får de virkelig udbytte for den gode indsats,” siger Niels Veien og roser samtidig den nye Country Manager for JYSK UK, David Ashton, der tiltrådte i februar.

"Det er virkelig Corporate Spirit, vi oplever, når Black Friday løber af stablen, og vi er i stand til at nå vores meget ambitiøse mål og fortsætte med at skabe de flotte resultater takket være en fælles indsats "
- Niels Veien, Executive Vice President Customer Experience, Digital and Marketing i JYSK.

Også mod øst i Ukraine vækster JYSK med mere end 35 procent i forhold til sidste år med over 700 kunder om dagen i landets 36 butikker.

Customer Service
JYSK's Customers Service Centre tog imod 18.615 opkald i løbet af Black Friday. Størstedelen blev besvaret inden for 90 sekunder.

”De ukrainske kunder jagter virkelig de gode tilbud, og JYSK har et godt omdømme i landet. Men den største grund til successen ligger i medarbejdernes gejst og engagement både på hovedkontoret og i butikkerne, hvor alle virkelig er gået all-in og er super dygtige,” siger Niels Veien.

Generelt er der ros over hele linjen til alle medarbejdere i JYSK.

”Alle i JYSK lige fra butikker til hovedkontorer, distributionscentre og kundeservice er dybt engageret i kampagnen og forbereder sig i lang tid. Det er virkelig Corporate Spirit, vi oplever, når Black Friday løber af stablen, og vi er i stand til at nå vores meget ambitiøse mål og fortsætte med at skabe de flotte resultater takket være en fælles indsats,” siger Niels Veien.
 

Black Friday 2017

  • Omsætningen i JYSK Nordic butikker steg med 10,2 % sammenlignet med sidste år.
  • Omsætningen i onlinesalget steg med 61% sammenlignet med sidste år.
  • JYSK Nordic havde 4,3% flere kunder til Black Friday i forhold til sidste år.
  • Fredag i Black Friday-kampagnen blev igen den største samlede salgsdag i JYSKs historie.
  • Black Friday-tilbud gjaldt torsdag, fredag, lørdag og søndag undtaget i Danmark, hvor tilbuddene først startede fredag.

 

Latest news

Black Friday

JYSK forbereder sig på Black Friday i hele Europa

- Mens Black Week allerede er gået i gang de fleste steder, har vi set på, hvordan nogle af JYSK-landene har forberedt sig på den travle tid.

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office