Skip to main content
ULF in Quality inspection

ULF får sidste godkendelse inden første møde med verden

Dato:

Author: Lisette Købsted-Nielsen, Communications Consultant

Kategori:

I denne serie får du et indblik i det store arbejde af høj kvalitet, der ligger bag tilblivelsen af JYSK-produkter. Det hele starter som en farveprøve og udvikler sig til rigtige produkter. Dette er tredje artikel i en serie på fire.

Compliance & Quality-afdelingen arbejder hårdt hver dag for at sikre, at alle JYSK-produkter overholder love og regler. Vasen ULF bestod testene og fik sit kvalitetsstempel gennem alle processer. Nu fik den lov at komme ud i butikkerne.

Svend Frandsen er Quality Controller ved Distributionscenter Uldum. Han har netop modtaget vasen ULF til et dagligt kvalitetseftersyn.

Han sørger blandt andet for, at alle markeringer er korrekte både på kassen og vasen. Han tjekker om vasen er stabil, om glasuren er glat, og om de korrekte markeringer og certifikater er brugt.

Se herunder en kvalitetskontrol af ULF udført af Svend.

Øget fokus på kvalitet

Kvalitet er gennem årene blevet en stadig vigtigere del af JYSK, hvorfor den indgår i alle faser, når det kommer til fornyelse af produktsortimentet.

For at sikre en høj kvalitetsstandard for produkter fra start har Compliance & Quality-afdelingen lavet retningslinjer for alle produktkategorier, som leverandørerne skal følge, når de søger efter JYSK-produkter.

"Med vores kvalitetsinspektioner sikrer vi, at alle produkter er sikre at bruge og overholder vores høje kvalitetsstandarder." - Jens Munk, Quality Team Leader ved Distributionscenter Uldum

For eksempel skal vaser være konstrueret på en bestemt måde og indeholde visse komponenter for at undgå skader på overflader og uheldige ulykker. Disse krav gælder for ULF.

”Der er både love og regler, der gælder for produkterne i JYSK. Det kan for eksempel handle om funktionalitet eller materialer. Derfor har vi lavet en 1.000 sider lang Supplier Guideline, som skal sikre, at vores leverandører ved, hvad vi vil have, og måske endnu vigtigere, hvad vi ikke vil have i vores JYSK-sortiment,” siger Laurits Vestergaard, der er Quality Operation Manager hos JYSK.

Tidlig inddragelse af kvalitet

Hold dig opdateret på serien

Læs (eller genlæs) anden artikel i serien - kunsten at spotte nye JYSK-produkter.

Laurits og kvalitetsteamet deltager tidligt i processen med at fornye JYSK-sortimentet. De mødes med JYSKs Category Buyers, når de bestilte vareprøver bliver leveret på hovedkontoret til blandt andet kvalitetskontrol.

Compliance & Quality og Category Buyers gennemgår produkterne én efter én. Hvis et produkt ikke opfylder kravene, der er beskrevet i JYSKs Supplier Guideline, kan det enten kasseres fra produktudvalget, eller det kan justeres af leverandøren, så det opfylder alle krav.

"I sidste ende står vi med et udvalg af nye produkter, som både følger JYSK-trenden og kvalitetskravene," siger Laurits.

Daglige kvalitetsinspektioner

Når nye produkter er udvalgt, sendes produkterne til de mange JYSK Distributionscentre. Hos DC'erne bruger kvalitetsafdelingerne nogle retningslinjer for kvalitetsinspektioner, som sikrer, at alle produkter er præcis, som de skal være på tværs af butikker og lande.

Kvalitetskontrol af ULF
Svend Frandsen gennemfører en kvalitetsinspektion af vasen ULF. 

Ved den allerførste levering foretager kvalitetsafdelingerne grundige eftersyn af alle produkter. De tjekker for eksempel for uønskede materialer, uhensigtmæssige funktionaliteter og korrekt mærkning. Herefter sendes alle produkterne gennem kvalitetsafdelingerne ved den tredje levering og derefter tilbagevendende ved hver 15. levering.

”Med vores kvalitetsinspektioner sikrer vi, at alle produkter er sikre at bruge og overholder vores høje kvalitetsstandarder. Når produkterne er godkendt i vores kontrol, er de klar til at blive fremvist og solgt i alle JYSK-butikker. Vores arbejde frigør en masse tid til vores butikskolleger. Så kan de lægge al deres energi i Sales Attitude,” forklarer Jens Munk, der er Quality Team Leader hos DCU.

ULF gennemgik alle procedurer for kvalitetskontrol. Vasen blev herefter godkendt og inkluderet i det nye “Belonging”-sortiment i JYSK.

 

Latest news

David Pap-Albert is new Logistics Director at DC Ecser

David Pap-Albert er ny logistikdirektør på DC Ecser

- Den nye logistikdirektørs mål er at opbygge et engageret team og en endnu mere fleksibel logistikoperation.

JYSK Romania celebrate Employer Award

Ny rekord: 21 JYSK-lande anerkendes for at være en god arbejdsplads

- Et rekordhøjt antal JYSK-lande har i år modtaget en pris eller certificering som et bevis for at være en god arbejdsplads. På tværs af 21 lande er der blevet uddelt arbejdsgiver-priser og -certificeringer såsom ’Top Employer’, ’Great Place to Work’ og ’Inspiring Workplace’.

Man in a blue shirt and tie smiling

Lars-Kristian fejrer 40 år i JYSK

- Den 1. juli 2025 markerer Retail Manager Lars-Kristian Koudal en stor milepæl med sit 40-års jubilæum hos JYSK. Som den medarbejder med længst anciennitet i JYSK Tyskland er hans karriere et tydeligt eksempel på dedikation og en dybt forankret passion for detailhandel.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office