Skip to main content

Medarbejdere scorer JYSK højt i ny undersøgelse

Dato: 14/05/2020

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Careers & HR , People

I januar 2020 blev medarbejdere i 20 lande bedt om at vurdere JYSK som arbejdsplads. Resultatet placerer JYSK blandt de bedste virksomheder målt på medarbejdertilfredshed.

ESS 2020
98 procent af medarbejderne har deltaget i undersøgelsen og har samlet set givet JYSK 76 ud af 100 mulige point.

Resultatet af årets medarbejdertilfredshedsundersøgelse (eller ESS, som står for Employee Satisfaction Survey) i JYSK er nu klar.

98 procent af medarbejderne har deltaget i undersøgelsen og har samlet set givet JYSK 76 ud af 100 mulige point, når det handler om tilfredshed og motivation, mens loyaliteten ligger på 83 ud af 100.

En score over 75 vurderes som rigtig god, og Jan Verhoek, Executive Vice President HR i JYSK, er derfor godt tilfreds med resultatet. 

“Det gør mig meget glad og stolt, at vi i JYSK sammen har skabt en arbejdsplads, hvor vi i det store og hele er glade og trives. Det er altafgørende for JYSKs fremtidige succes,” siger Jan.

Han fremhæver også scoren for nærmeste leder, som er på 88, hvilket viser, at medarbejderne i JYSK generelt er glade for deres nærmeste chef.

”Det betyder rigtig meget for arbejdsglæden, at man stoler på sin nærmeste leder, så det er et meget vigtigt tal,” siger Jan.

Jan Verhoek
Jan Verhoek, Executive Vice President HR.

Højt niveau

Og vi kan med rette være stolte over resultatet i JYSK. For resultaterne placerer JYSK blandt de allerbedste i branchen, lyder det fra konsulentvirksomheden Ennova, som har udført undersøgelsen for JYSK.

”Både tilfredshed, motivation og loyalitet ligger rigtig højt i JYSK. Når vi sammenligner med andre af vores store, internationale virksomheder, ligger JYSK i top 10. Det er meget flot,” siger Pernille Lundtoft Jensen, direktør i Ennova.

Ennova behandler på verdensplan årligt omkring 700.000 besvarelser og laver tilfredshedsundersøgelser for mange store, internationale virksomheder.

98 procent deltager

Hele 98 procent af JYSKs af de medarbejdere, der havde mulighed for det, deltog i undersøgelsen. Det er endnu højere end sidst, undersøgelsen blev gennemført i 2018, hvor svarprocenten var på 97. 

”Det er helt enormt højt. Det viser tydeligt, at JYSKs medarbejdere er dedikerede og tager ejerskab over egen trivsel,” siger Pernille Lundtoft Jensen fra Ennova. 

I JYSK vægtes det meget højt, at medarbejderne giver deres mening til kende og anvender deres påtaleret og -pligt. Derfor modtages den høje svarprocent med stor glæde af både Jan Verhoek og Mikael Nielsen, Executive Vice President Retail i JYSK.

Lokale forskelle

Selvom JYSK fortsat er blandt de allerbedste, er der meget lille tilbagegang både på tilfredshed/motivation og loyalitet i forhold til målingen i 2018. 

”Resultaterne er stadig virkelig gode. Det er helt normalt at opleve en lille tilbagegang hos store virksomheder, der ligger så højt på skalaen, som JYSK gør. Når kurven rammer de 72-74, er det vores erfaring, at den vil knække, og JYSK ligger jo på 76,” siger Pernille Lundtoft Jensen. 

Ennova-direktøren forklarer endvidere, at der hos JYSK opleves store, lokale variationer i resultaterne. Det er noget, som ledelsen hos JYSK tager seriøst.

”I JYSK jagter vi de allerbedste resultater – og vi kan altid gøre det bedre. Det gælder selvfølgelig også, når det handler om vores medarbejderes arbejdsglæde,” siger Jan Verhoek og tilføjer:

”Jeg kan se på resultatet, at vores medarbejdere er stolte over at arbejde i JYSK, og det gør også mig glad og stolt,” siger han

Latest news

JYSK Poland reaches 300 stores.

JYSK runder 300 butikker i Polen

26/04/2024 - Den 10. april åbnede JYSK sin butik nummer 300 i Polen.

Deltidssælgere samlet til træning

Deltidssælgere samlet til “den fedeste” træningsdag

23/04/2024 - JYSK samlede i starten af april flere end 250 af vores deltidssælgere til en træningsweekend.

JYSKs orchard in Croatia is open

Jorden rundt: JYSK vælger FSC, Garden-event i Spanien og en ny frugthave i Kroatien

19/04/2024 - Fra tid til anden samler vi op på nylige begivenheder og aktiviteter i nogle af JYSK-landene. Tjek de nyeste ud her.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office