Skip to main content

Prisregn over JYSK som arbejdsgiver

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Awards , Careers & HR , People

I en række europæiske lande, har JYSK vundet AON Best Employer Award i konkurrence med andre velkendte virksomheder.

Best Employer Award in Romania and Bulgaria
Alex Bratu, Country Manager JYSK Rumænien og Bulgarien, modtog sammen med Simona Carp, HR Manager,  AON Best Employer Award for Rumænien i April.

Da JYSK i Rumænien den 16. april fik overrakt AON Best Employer Award, var det nok ikke den store overraskelse for dem, der allerede arbejder i JYSK.

Det er til gengæld vigtigt i forhold til at gøre nye potentielle medarbejdere opmærksomme på arbejdsmiljøet i JYSK, og på JYSK som en eventuelt kommende arbejdsplads.

”Jeg er glad for at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejderne er engagerede, kommer med gode idéer, taler pænt om JYSK og altid er villig til at yde en ekstra indsats for at hjælpe deres kolleger. Det viser, at medarbejderne værdsætter vores værdier og den skandinaviske kultur, som er en del af vores dna, siger HR Manager i JYSK Rumænien,” Simona Carp.

Hun er ikke den eneste JYSK-medarbejder, der har haft fornøjelsen af at modtage en pris på vegne af JYSK i 2019, trods konkurrence fra andre velkendte retailere.

Også i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn har JYSK fået AON Best Employer Award, mens det blev til en andenplads i Bosnien-Herzegovina.

Store forventninger

Og de gode resultater betyder meget.

”Fra vores interne medarbejdertilfredshedsundersøgelser vidste vi allerede, at JYSK-ansatte generelt er meget tilfredse med deres arbejde og med vores virksomhedskultur. Men når det handler om at overbevise potentielle kandidater om, at de skal søge job hos JYSK, betyder det meget at vinde sådanne priser i konkurrence med andre gode arbejdsgivere,” forklarer Regional HR Manager, Kateryna Babenko.

Og HR Manager i JYSK Tjekkiet og Slovakiet Jan Bek er enig.

”Det er et kvalitetsstempel. Det faktum, at det er medarbejderne, som har givet os den flotte score, viser, at de ting vi gør, og den kultur vi har i virksomheden er værdsat,” siger Jan.

Best Employer Awards
JYSK og Best Employer Awards (fra venstre): Tjekkiet og Slovakiet; Ungarn; og Bosnien-Herzegovina.

Ny viden

Men vigtigst er dog, at AON Best Employer Award betyder flere potentielle medarbejdere, understreger Country Manager i Ungarn Sandor Szimeiszter.

”Jeg vil ikke sige, at det er blevet nemt at få nye medarbejdere i Ungarn, for der er fuld tryk på arbejdsmarkedet. Men det betyder meget i forhold til vores brand og til at skabe opmærksomhed om JYSK. AON er virkeligt gode til at udbrede kendskabet til de gode arbejdsgivere, og det betyder, at folk generelt bliver mere positive i forhold til JYSK,” siger Sandor og fortsætter.

”Lige da det blev offentliggjort blev jeg kontakt af masser af mennesker, som aldrig tidligere har interesseret sig for hverken JYSK eller mit arbejde.”

Sandor påpeger også, at deltagelsen i AON Employer Awards har givet ny viden, som kan bruges internt i JYSK.

”Vi fik mere viden om, hvad vi kan arbejde med internt, for at gøre det endnu mere attraktivt at arbejde i JYSK,” siger Sandor.

Sigter højere

Kateryna Babenko slår da også fast, at JYSK fremover vil gøre mere for at fremhæve, hvor tilfredse medarbejderne generelt er.

”Arbejdsløsheden er meget lav i de fleste lande, og vi oplever, at der stilles højere krav til arbejdsgiverne. De fleste ønsker et arbejde, hvor de har mulighed for at vokse og udvikle sig. Vi lover vores medarbejdere, at hvis de kommer med den rette indstilling, er der masser af muligheder i JYSK, og resultaterne fra vores medarbejdertilfredshedsundersøgelser viser, at vi leverer på det løfte. Men vi skal være bedre til at sikre, at folk uden for JYSK også ved det, og derfor er det også vores ambition at vinde mange flere priser,” siger Kateryna.

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office