Skip to main content
JYSK flags

JYSK tiltrækker mange nye kunder

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Strategy

Jan Bøgh, CEO & President of JYSK Nordic
Jan Bøgh, CEO & President i JYSK Nordic, peger på JYSKs stærke skandinaviske kultur for at forklare virksomhedens succes.

Med en omsætning på 14,6 milliarder danske kroner og 6,7 millioner nye kunder blev 2016/17 endnu et rekordår for JYSK Nordic.

Afslutningen på regnskabsåret i JYSK, som løb fra 1. september 2016 til 31. august 2017, er en god anledning til at se tilbage og besvare det simple, men samtidig meget komplicerede spørgsmål:

Hvad er hemmeligheden bag JYSKs succes med 13 procents vækst til en ny rekordomsætning på 14,6 milliarder kroner?

”Jeg tror ikke, der findes et simpelt svar på det spørgsmål,” lyder den første reaktion fra President & CEO i JYSK Nordic, Jan Bøgh, som fortsætter:

”Vi har arbejdet på en række områder for at blive mere tiltrækkende over for vores kunder. Det handler blandt andet om at have de dygtigste medarbejdere, et attraktivt sortiment, gode tilbud og selvfølgelig følge med den teknologiske udvikling og udnytte de muligheder, som det giver,” forklarer Jan Bøgh.

Masser af nye kunder

Men det handler også om at følge den JYSKe vej og stole på de værdier og den forretningsmodel, som har formet virksomheden.

”Inden for det seneste år har vi vundet 6,7 millioner nye kunder. Det er noget, vi skal være stolte af. Især når masser af eksperter har travlt med at erklære den fysiske butik for død. Jeg er overbevist om, at de nye kunder, som vi har vundet, er bevis på, at butikker stadig er relevante, hvilket vi også kan læse ud af vores kundeundersøgelser. Men de skal kombineres med en stærk onlinetilstedeværelse for at sikre, at JYSK indfrier forbrugernes behov, uanset hvordan de foretrækker at handle,” siger Jan Bøgh.

”Kunderejsen er blevet mere kompliceret. Ofte begynder den online, så det er vigtigt at være til stede på en række forskellige platforme og tydeligt vise, hvad JYSK har at tilbyde, både i form af produkter, service og fleksibilitet,” siger Jan Bøgh.

Gode skandinaviske tilbud

Nye kunder i JYSK

  • I finansåret 2016/17 har JYSK Nordic tiltrukket 6,7 millioner nye kunder.
  • JYSK Nordic driver butikker i 20 lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Holland, Slovenien, Storbritannien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Kina, Serbien, Ukraine, Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Belgien.

Han understreger dog også, at onlinetilstedeværelse kun bliver værdifuld, når det fundamentale er på plads.

”Vi arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af vores produkter og sikre os, at sortimentet er attraktivt for vores kunder. Vi er en skandinavisk virksomhed med skandinaviske værdier, og det skal ikke kun være tydeligt i den måde, vi driver forretning på, men også i vores sortiment. Vi er meget fokuseret på at øge antallet af varer med et tydeligt skandinavisk design,” siger Jan Bøgh.

Sammen med god kundeservice og gode tilbud er det hjertet og sjælen i JYSK.

”Vi har en stærk kultur i JYSK, og vi er drevet af en fælles indsats for at ekspandere og få endnu mere succes. Det er noget, alle JYSK-medarbejdere tager del i og tror på, og det er måske i virkeligheden svaret på spørgsmålet om, hvorfor vi har succes. Vi gør det, vi tror, er rigtigt for JYSK og vores kunder, og det har indtil videre været en stor succes,” siger Jan Bøgh.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office