Skip to main content
JYSK store front

JYSK med ny omsætningsrekord trods coronaudfordringer

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Sales Growth , Strategy

Med en omsætning på 32,6 milliarder kroner har JYSK i regnskabsåret 2020/21 endnu engang sat ny rekord trods lukkede butikker og restriktioner.

Fakta

  • Omsætning 2020/2021: 32,6 mia. kr.
  • Vækst i omsætning: 7 procent
  • 230.000 flere kunder
  • 136 nye butikker – samlet 3.086 butikker

Regnskabsåret fra 1. september 2020 til 31. august 2021 har budt på mange udfordringer for butikker, der ikke sælger fødevarer.

Alligevel har JYSK endnu engang sat ny omsætningsrekord.

32,6 milliarder kroner blev der således omsat for i JYSK, selv om virksomheden har været udfordret specielt i Tyskland, som er JYSKs største marked, og hvor butikkerne var lukket i en periode på over fire måneder.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi har været i stand til at øge omsætningen med 7 procent, på trods af at vores butikker har været lukket i kortere eller længere perioder på næsten alle markeder. Det ser jeg både som et resultat af, at kunderne i Europa generelt har fokuseret mere på boligen, og som et resultat af, at mine kolleger rundt i landene har været hurtige til at omstille sig til en ny situation og fokusere mere på onlinesalg og Click & Collect,” siger Jan Bøgh, CEO & President i JYSK.

Onlinesalget øget markant

Det ses også på tallene, hvor onlinesalget er steget med 43 procent. Dertil kommer Click & Collect, hvor kunderne bestiller hjemmefra og betaler i butikken, når produkterne afhentes.

”Fordi kunderne betaler i butikken, tæller det regnskabsmæssigt ikke som onlinesalg i JYSK, men det ligger helt fast, at samspillet mellem vores webshops og fysiske butikker har været helt afgørende for, at vi har været i stand til at løfte omsætningen i det seneste regnskabsår,” siger Jan Bøgh.

Jan Bøgh
Jan Bøgh, President & CEO, JYSK.

Flere kunder

Han kan samtidig glæde sig over, at JYSK har kunnet sige ”go’daw” til 230.000 flere kunder end året før.

”Det er vi meget tilfredse med, fordi det er opnået på trods af den lange nedlukning i mange lande. Den har betydet, at antallet af kunder er faldet i nogle lande, og det gør mig ekstra stolt over, at vi har formået at kompensere og øge antallet af kunder så markant i andre lande. Nu bliver øvelsen at holde fast i de nye kunder, samtidig med at vi vender tilbage på niveau i de lande, hvor nedlukningen har kostet på kunder i det seneste regnskabsår,” siger Jan Bøgh.

Han glæder sig også over, at det er lykkedes at øge både antallet af kunder og salget markant i nogle af de lande, som JYSK først de senere år er begyndt at åbne butikker i.

Det gælder blandt andet Irland og Belgien, hvor væksten er meget høj, på trods af at JYSK grundet restriktioner ikke har kunnet åbne helt så mange butikker som planlagt. Således har JYSK ved regnskabsårets udgang 3.085 butikker, hvilket er 136 mere end året før.

Store planer

Det tal skal øges i de kommende år, hvor JYSK udover at åbne nye butikker også vil konvertere et stort antal butikker til det nyeste koncept. Planen er således, at alle butikker skal være ombygget med udgangen af august 2024.

Samtidig er der markant fokus på Tyskland, hvor næsten 1.000 butikker allerede den 27. september i år bliver rebrandet fra DÄNISCHES BETTENLAGER til JYSK.

”Det er en kæmpe investering. Både rent fysisk i ombygning og opdatering af butikker, ændringer i sortimentet i Tyskland og hele kommunikations- og marketingopgaven i at vænne vores tyske kunder til et nyt navn. Det kommer oven i et år, hvor vi har oplevet en faldende omsætning i Tyskland på grund af den lange nedlukning, så det er en stor opgave, der venter,” siger Jan Bøgh.

Latest news

Wassan

Svensk-thailandsk Store Manager imponerer i Tårnby

- Wassan Vilhelmsson er født i Thailand, bor i Sverige og arbejder i Danmark. I Tårnby har han gjort sin JYSK-butik til en af kædens bedste, samtidig med at han har udviklet mange medarbejdere til ledere.

JYSK Italy reached 102 stores – how is it to be a member of club 100?

JYSK Italien når 102 butikker – hvordan er det at blive en del af klub 100?

- Med de nylige åbninger af butikker i Olbia, L'Aquila og Nocera Superiore den 11. april 2025 har JYSK Italien passeret 100 butikker – en stor milepæl for teamet og for landet, der åbnede sin første JYSK-butik i 2009.

Oliver in New York

Oliver vandt en rejse til New York: “Jeg er både stolt og taknemmelig”

- Da Store Manager Oliver Barfod modtog Danish Retail Award 2024, var det ikke kun en anerkendelse af hans lederevner. Det var også en billet til en af verdens mest dynamiske storbyer, New York, for at opleve de nyeste detailtrends.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office