Skip to main content

JYSK styrker fokus på online-salget

Dato: 29/05/2018

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Careers & HR , E-Business , People , Sales Growth , Seamless Cross Channel , Strategy , Technology

JYSK har de seneste år været igennem en rivende udvikling i E-business. Nu skal nye kræfter sikrer, at JYSK holder tempoet.

Sarah Melgaard Johansen har været i JYSK i seks år, men i stillingen som E-commerce Sales Manager er hun helt ny. Og det er hendes jobbeskrivelse i øvrigt også, da der er tale om en nyoprettet jobfunktion.

Hanne Bang Vorre, E-Business Director og Sarahs nye chef, fortæller:

”Tidligere har ansvaret for at løfte online salget været fordelt på mange forskellige, nu samles det overordnede ansvar og overblik i en stilling. JYSK har været igennem en fantastisk udvikling, og nu skal væksten opretholdes, så vi er rustet til fremtiden.”

Hanne Bang Vorre, E-Business Director (left), and Sarah Melgaard Johansen, E-commerce Sales Manager.
Hanne Bang Vorre, E-Business Director (venstre), og Sarah Melgaard Johansen, E-commerce Sales Manager.

 

Fart over feltet

E-handel er et område i rivende udvikling, og JYSK skal følge med både konkurrenterne og kundernes skiftende forbrugsmønstre.

“Det er i samspillet mellem butik og online, vi skal slå konkurrenterne. Derfor skal vi hele tiden optimere samspillet, så vi får det bedste af to verdener.” 
- Hanne Bang Vorre, E-Business Director

E-handel er samtidig et område, hvor der er stor variation fra land til land, for eksempel i forhold til betaling og fragt.

”Ofte er det betalings- og fragtmuligheder, der er afgørende for, om kunden vælger JYSK til eller fra – og derfor skal vi kigge mere ind i forventningerne i de enkelte lande og i højere grad målrette vores tilbud,” siger Hanne.

Og dette er netop et af de vigtigste fokusområder for den nye E-commerce Sales Manager.

”Et af de første indsatsområder i min nye stilling er at udvikle en strategi for fragt og fragtkampagner for hvert land,” siger Sarah.

JYSK er en helhed

Selvom fokus for den nye E-commerce Sales Manager er optimering af online salget, så skal arbejdet også være med til at skabe trafik til butikkerne, for eksempel via Click & Collect og Order Online, Pick Up in Store (OOPUS). 

”Det er i samspillet mellem butik og online, vi skal slå konkurrenterne. Derfor skal vi hele tiden optimere samspillet, så vi får det bedste af to verdener,” siger Hanne.

At anskue JYSK som en samlet helhed er også grundlæggende for den måde, Sarah kommer til at arbejde på.

Sarah
”Man skal være på tæerne for at følge med udviklingen. Der er konstant nye trends. Det er en spændende udfordring,” siger Sarah.

Har vi udfordringer med online salget i et af landene, så ligger forklaringen måske et helt andet sted end i landets web shop. Det samlede overblik er noget af det, jeg skal være med til at styrke,” siger Sarah.

Videndeling på tværs af lande

Samtidig skal Sarah kigge på tværs af landene og styrke fokuset på de lande, som klarer sig rigtig godt online.

”Vi skal ikke kun rette blikket mod de lande, der har udfordringer. Vi skal også blive bedre til at dele best practice for online på tværs af landene,” siger Sarah.  

Yderligere vil Sarah i sin nye stilling bidrage til at bringe online-salget tættere på hendes tidligere afdeling, Sales & Expansion, så der også her kommer et stærkere samarbejde.

”Det er en fordel, at jeg kan trække på min salgserfaring fra min tidligere stilling i Sales & Expansion, og at jeg har et dybt kendskab til måden, JYSK arbejder med salgstal,” siger Sarah.

Latest news

Three colleagues from JYSK stores ready to share their favourite new products.

Tre butikskollegers nye favoritprodukter

29/04/2024 - Tre kolleger fra JYSK-butikkerne er igen klar til at dele deres absolutte favoritprodukter fra det nye sortiment.

JYSK Poland reaches 300 stores.

JYSK runder 300 butikker i Polen

26/04/2024 - Den 10. april åbnede JYSK sin butik nummer 300 i Polen.

Deltidssælgere samlet til træning

Deltidssælgere samlet til “den fedeste” træningsdag

23/04/2024 - JYSK samlede i starten af april flere end 250 af vores deltidssælgere til en træningsweekend.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office