Skip to main content

Resultaterne fra ESS 2022 er klar

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Careers & HR

2022-resultaterne fra Employee Satisfaction Survey – også kendt som ESS – viser både positiv udvikling og potentiale for forbedringer på udvalgte områder.

ESS 2022
94 procent af alle medarbejdere i JYSK har deltaget i ESS 2022.

“Det ser generelt ganske godt ud.”

Sådan lyder det fra Jan Verhoek, Executive Vice President HR, når han skal opsummere resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen blandt alle JYSKs 22.000 medarbejdere, hvoraf hele 94 procent har deltaget.

Svarprocenten er især skudt i vejret i de tidligere DBL-lande, hvor den er mere end fordoblet i forhold til sidste måling i 2018.

”Jeg ser ESS som en gave – først og fremmest for den enkelte medarbejder, som har benyttet sin påtaleret og -pligt, der er en vigtig del af JYSKs værdisæt. Men også for vores ledere på alle niveauer, som nu har en forpligtelse til at inddrage medarbejderne i deres teams for at forbedre tilfredsheden endnu mere,” siger Jan.

Resultater skal bruges

Over 90 procent af JYSKs butikker har nu ESS-resultater for deres eget team. Resten kan forholde sig til resultaterne på distriktsniveau.

Også på distributionscentre og kontorer, hvor JYSK har mange medarbejdere, skal der arbejdes med resultaterne. Især distributionscentrene har opnået positive resultater de fleste steder.

De positive resultater skal bruges til at blive endnu bedre, og de mindre gode resultater skal omdannes til konkrete forbedringer. Eksempelvis med hjælp og inspiration fra de teams og ledere, som klarer sig rigtig godt.

Jan Verhoek
Jan Verhoek, Executive Vice President HR.

Tilfredshed med det meste

Overordnet set er tilfredsheden høj på de fleste parametre i undersøgelsen. Det gælder især den generelle arbejdsglæde, vurderingen af nærmeste leder og loyaliteten over for JYSK.

”Der er selvfølgelig forskelle, når vi dykker længere ned i tallene og ser på de enkelte teams. Men helhedsindtrykket er, at vi ligger over gennemsnittet og nogle steder på et højt niveau, når vi sammenligner med andre virksomheders tal fra Ennova, som har stået for undersøgelsen,” siger Jan og uddyber:

”De tidligere JYSK Nordic-lande fastholder det meget høje niveau fra sidste undersøgelse og forbedrer det endda en smule, hvor de forhenværende DBL-lande viser en god fremgang på områder som ledelse, JYSKs værdier og samarbejde.”

Det enkeltstående område, som kræver særlig opmærksomhed, er arbejdsprocesser i de JYSK-lande, som tidligere hørte under DÄNISCHES BETTENLAGER. Her finder man de laveste scorer i hele undersøgelsen.

”Efter sammenlægningen af DÄNISCHES BETTENLAGER med JYSK Nordic er der naturligt nok en masse nye måder at gøre tingene på, som alle skal vænne sig til. Når nu alle butikker skal omlægges til 3.0-konceptet, og alle skal bruge MYJYSK til opgavestyring, så kræver det omstilling og øvelse. Det viser undersøgelsen tydeligt, at vi kan blive bedre til,” siger Jan.

Forventning om forbedringer

Trods udfordringerne er Jan optimistisk om fremtiden. Som noget nyt blev medarbejderne i de forhenværende DBL-lande også spurgt om deres indstilling til sammenlægningen med JYSK Nordic.

”Næsten 80 procent af medarbejderne svarer, at de ser positivt på sammenlæningen, og lige så mange svarer, at de støtter aktivt op om det arbejde. Det viser en god respekt for alle de forandringer, der er sket, og derfor forventer jeg også, at vores kommende indsatser vil give et forbedret resultat på de her punkter i 2024,” siger Jan.

Inden da er opgaven nu at få omsat 2022-resultaterne til forbedringer på alle niveauer af JYSK.

Hovedresultater fra ESS 2022

  • 94 procent af alle medarbejdere har deltaget.
  • Den generelle tilfredshed med arbejdet i JYSK scorer 74 ud af 100.
  • Medarbejdernes identifikation med JYSKs værdier scorer 86 ud af 100.
  • Loyaliteten i forhold til at anbefale JYSK som arbejdsplads scorer 78 ud af 100.
  • I de tidligere DBL-lande får troen på, at sammenlægningen med de forhenværende Nordic-lande styrker JYSK, en score på 78 ud af 100.
  • Udsagnet om, at de enkelte teams i de tidligere DBL-lande aktivt støtter op om sammenlægningen, scorer 83 ud af 100.

 

Latest news

Black Friday

JYSK forbereder sig på Black Friday i hele Europa

- Mens Black Week allerede er gået i gang de fleste steder, har vi set på, hvordan nogle af JYSK-landene har forberedt sig på den travle tid.

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office