Skip to main content
Norway mountain

3000 Store Managers-kampagne booster interessen for JYSK

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Careers & HR

Water bottle mountainResultaterne fra employer branding-kampagnen viser imponerende ekstern rækkevidde og stærkt engagement fra medarbejderne.

Et sneklædt bjerg strækker sig mod skyerne. En danselektion i en gammel fabrik med graffiti på væggen. Et hårdt løb i en mudret skovbund på en solrig dag.

Hvad har de tre situationer til fælles? De blev alle postet på JYSK-medarbejderes profiler på sociale medier med det samme tilbagevendende element: en genanvendelig JYSK-vandflaske med ordene ”Bring Dedication” og ”Meet Possibilities” påtrykt, som var en gave til alle Store Managers.

I maj lancerede JYSK den største employer branding-kampagne nogensinde, som fejrede de nuværende 3.000+ Store Managers og havde som mål at forbedre JYSKs brand som arbejdsgiver. Som en del af kampagnen fik hver Store Manager den fotogene vandflaske, som siden har rejst til nær og fjern på sociale medier.

70 procent af målgruppen

13. juni sluttede kampagnen efter en travl måned på tværs af Europa. GOJYSK.com har bedt Kateryna Babenko, HR Director, om at evaluere den historiske satsning.

”Samlet set vil jeg sige, at det har været en meget succesfuld kampagne, både internt og eksternt. På sociale medier er vi nået ud til flere end 45 millioner mennesker ud af vores definerede målgruppe på 65 millioner. Det betyder, at vi har vist JYSK frem til næsten 70 procent af dem, vi gerne ville nå. Det er virkelig fantastisk,” siger Kateryna.

De imponerede tal har også resulteret i, at der er kommet betydeligt mere trafik til JYSKs jobsider. Antallet af besøgende steg med 50 procent under kampagnen, og nogle lande har endda oplevet 100, 200 og hele 300 procents stigning. Antallet af ansøgninger per jobopslag røg også i vejret under kampagnen.

Se en video fra Norge herunder:

Stolt af at være en del af JYSK

Måske lige så vigtigt har kampagnen engageret mange medarbejdere til at promovere JYSK som et godt og sjovt sted at arbejde.

Resultater fra kampagnen

  • 45 millioner mennesker nået på sociale medier.
  • 50 procent flere besøgende på jobsiderne.
  • Mere end hver fjerde, som besøgt kampagnesiden, tog quizzen.
  • Stærkt internt engagement fra JYSK-medarbejdere.

”Om det er den ekstremt populære geocaching-udfordring i Tjekkiet eller online fitnesstræning i Bulgarien, så har vi set så meget engagement fra vores kolleger under kampagnen. Jeg er ekstremt stolt over engagementet – det er langt over, hvad jeg havde forventet. Vi håber selvfølgelig, at det får en positiv effekt på den lange bane, at vores medarbejdere viser, at de er glade for og stolte over at arbejde for JYSK,” siger Kateryna.

Nu er den næste udfordring for alle i JYSK at omdanne den store interesse til endnu mere employer branding og til at finde de 2.000 fremtidige Store Managers og andre kolleger, som skal være med til at sikre JYSKs fortsatte succes.

Se nogle af de mange posts i galleriet herunder:

Klik for at se flere fotos.

Latest news

Man in a blue shirt and tie smiling

Lars-Kristian fejrer 40 år i JYSK

- Den 1. juli 2025 markerer Retail Manager Lars-Kristian Koudal en stor milepæl med sit 40-års jubilæum hos JYSK. Som den medarbejder med længst anciennitet i JYSK Tyskland er hans karriere et tydeligt eksempel på dedikation og en dybt forankret passion for detailhandel.

JYSK Germany celebrates transition to Unified Commerce

Tyskland lancerer Unified Commerce

- JYSK fortsætter rejsen mod omnichannel ved at implementere Unified Commerce i de første tre JYSK-butikker i Tyskland.

a man and woman sitting in a sofa cheering

Hverdagsscenarier er i fokus i JYSKs nye kampagne

- I løbet af sommeren 2025 vil JYSK indfange hverdagsøjeblikke gennem tv og sociale medier med en ny, mere relaterbar markedsføringskampagne.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office