Skip to main content

Internationale karriereveje i JYSK: Michał Jasłowski – fra Polen til Slovenien

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: Careers & HR , People

Michał Jasłowski begyndte sin rejse i JYSK for tre år siden, da han blev ansat som District Manager i Polen.

Han har stor erfaring fra retail, da han har arbejdet sig op fra salgsassistent i den danske discountkæde Netto til at blive District Manager, inden han skulle prøve nye muligheder i JYSK.

Nu har han igen søgt nye udfordringer og er flyttet til Slovenien for at arbejde som Retail Manager for West Balkan. 

Michael JaslowkiHvad er de største forskelle ved at flytte fra Polen til Slovenien?

»Den største forskel er kulturen og vaner. Der er mange forskelle og ligheder. Vi er ikke så forskellige som kinesere og amerikanere, men der er stadig mange ting, der er anderledes end i Polen. De har nogle helt andre vaner her i Slovenien end vi har i Polen. For eksempel kan de godt lide at drikke kaffe på en cafe inden arbejdet her i West Balkan, og det var en overraskelse for mig, for det er ikke normalt i Polen.«

Hvad er de største udfordringer ved dit nye job?

»I mit job er den største udfordring kommunikation, men alle jeg møder er gode til engelsk, så det kommer jeg langt med. Jeg har også fundet ud af, at der er mange ord på polsk og slovensk, der ligner hinanden, og så får jeg også sprogundervisning, så det bliver langsomt nemmere at kommunikere.«

Hvad sagde din familie til, at du skulle have nyt job i et nyt land?

»Jeg har en kone og to sønner på 15 og 17. Inden jeg søgte jobbet som Retail Manager i Slovenien havde vi snakket om, at det var tid til, at jeg skulle prøve noget nyt, så de har været meget støttende. Selvfølgelig er det ikke nemt, at have så lang distance mellem hinanden, men det giver os mulighed for at opleve nogle af de West Baltiske lande sammen.«

Hvad kræver det af en person at flytte til et andet land for arbejde?

»Det er en stor mulighed for at udvikle dig personligt og lære andre kulturer at kende. Nogle gange skal man gøre ting, hvor man træder ud af sin comfortzone for at udvikle sig. I starten er det ikke så behageligt, men efter en måned begynder man langsomt at falde på plads.«

Hvad er dine planer for fremtiden?

»Planen er arbejde i Slovenien som Retail Manager for alle butikkerne i West Balkan i et år, som det står i min kontrakt. Derefter skal jeg tilbage til Polen, og så må vi se hvilke spændende ting, fremtiden byder på.«

Hvad er dit råd, hvis andre JYSK-kolleger drømmer om at komme til et nyt JYSK-land og arbejde?

»Man skal ikke vente med at prøve nye ting af. Det er når man er ude af sin komfort zone og på ukendt grund, at man for alvor har mulighed for at udvikle sig.«

Hvad er din største personlige udvikling indtil videre, du har opnået ved at flytte til et andet land og arbejde?

Indtil videre er min største personlige udvikling helt sikkert sproget. Jeg er tvunget til kun at snakke engelsk og ellers lære slovensk. Samtidig møder jeg mange hjælpsomme og interessante mennesker, som er meget kreative og inspirerende. Selvom jeg stadig arbejder i den samme organisation, synes jeg også, jeg får erfaring med de forskellige kulturer, der er fra land til land i JYSK-organisationen.

Latest news

Team Leader Operation, Torben Thisgaard celebrate 40 year anniversary

40 år i JYSK: ”Jeg har mødt nogle af mine bedste venner her”

- Den 29. juli 2025 kan Torben Thisgaard fejre sit 40-års jubilæum i JYSK. I dag arbejder han som Team Leader Operation på distributionscentret i Uldum, men hans rejse i JYSK begyndte på Sjælland allerede som 18-årig.

David Pap-Albert is new Logistics Director at DC Ecser

David Pap-Albert er ny logistikdirektør på DC Ecser

- Den nye logistikdirektørs mål er at opbygge et engageret team og en endnu mere fleksibel logistikoperation.

JYSK Romania celebrate Employer Award

Ny rekord: 21 JYSK-lande anerkendes for at være en god arbejdsplads

- Et rekordhøjt antal JYSK-lande har i år modtaget en pris eller certificering som et bevis for at være en god arbejdsplads. På tværs af 21 lande er der blevet uddelt arbejdsgiver-priser og -certificeringer såsom ’Top Employer’, ’Great Place to Work’ og ’Inspiring Workplace’.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office