Skip to main content
BF prep hero photo

Distributionscentre melder klar til Black Friday

Dato:

Author: Benedicte Loft Mortensen, Communications & CSR Consultant

Kategori: Logistics , People

Fredag den 23. november er Black Friday - en dag, der de seneste år har betydet rekordomsætning og ekstra travlhed på distributionscentrene. 

Damian
Damian Koszur, Operational Shift Manager på distributionscentret i Radomsko i Polen.

Når startskuddet til dette års Black Friday-kampagne lyder, er det afgørende, at distributionscentrene er klar. Det kræver nemlig en kæmpe indsats at få logistikken til at gå op på årets største salgsdag.

Et af de steder er Distributionscenter Radomsko (DCR) i Polen, hvor Damian Koszur, der er Operational Shift Manager, arbejder.

”Vi kan tydeligt mærke det ekstra pres på Black Friday, og vi starter forberedelserne tidligt for at være klar. Vi sætter ekstra bemanding på hele weekenden og sørger for, at alle medarbejdere er klar på deres opgaver,” siger Damian.

Læring fra tidligere år

JYSK introducerede Black Friday første gang i 2013, og siden da har begivenheden vokset eksplosivt. I takt med den stigende interesse er forberedelserne også vokset i omfang på de tre distributionscentre i Uldum, Nässjö og Radomsko, der har oplevet Black Friday.  

Fakta om Black Friday

  • JYSK inviterede første gang til Black Friday i 2013.
  • Siden da har begivenheden vokset sig større, og Black Friday-kampagnen strækker sig i alle lande over flere dage.

”Vi analyserer arbejdsprocesserne og resultaterne af sidste års Black Friday-kampagne for at finde ud af, hvad vi kan optimere. Ved at tage ved lære af de erfaringer, vi gør os fra år til år, kan vi forbedre os og igangsætte aktiviteter, der kan sikre, at den kommende kampagne kommer til at køre på skinner,” siger Damian.

Et af de nye tiltag i år er, at nogle varer pakkes på forhånd og udvalgte kampagnevarer sendes ud til butikkerne inden Black Friday-weekenden.

Forberedelser på alle fronter

Allan K. Kjærgaard er EVP Logistics i JYSK, og det er hans opgave at få det overordnede logistiske puslespil til at gå op.

Allan K. Kjærgaard
Allan K. Kjærgaard, EVP Logistics i JYSK.

”Vi har fokus på at fylde butikkerne helt op med varer i god tid inden Black Friday-kampagnen går i gang, så vi sikrer, der er varer nok til kunderne. I forhold til onlineordrer indkalder vi ekstra bemanding på distributionscentrene, der sørger for at pakke kundernes varer, så de kan sendes afsted,” forklarer Allan.

En af de største udfordringer på Black Friday er transporten af varer fra distributionscentrene til butikken eller hjem til kunderne.

”Det kan være et problem at få varerne afhentet i lastbiler fra distributionscentrene, fordi Black Friday generelt er blevet meget stærk de seneste år. Derfor kan vi opleve forsinkelser på levering, og det er vigtigt, at vi informerer kunderne om det, hvis det sker,” siger Allan og fortsætter:

”Det er en klar fordel for os, at vi kender den præcise dato for Black Friday. Vi ved, hvornår der er tryk på, og derfor kan vi forberede os grundigt.”

Latest news

Sara Prüssing Yousif

Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

- Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

Søren Brunsborg med Adam Nybo

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

- Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

A group of people standing together with a diploma

Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

- JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office