Skip to main content

25 år med nye udfordringer

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Careers & HR , People

Onsdag den 1. juli 2020 kan Executive Vice President Marketing, Sales & Expansion, Jørgen Lund (44), fejre jubilæum efter 25 spændende år i JYSK.

Jørgen Lund

På en smuk sommerdag i 1995 drog en ung, eventyrlysten dansker til Norge for at tage chancen som butikselev i JYSK i Molde.

Navnet på den unge mand var Jørgen Lund, og nu 25 år senere er han stadig hos JYSK, selvom butikken i Norge er udskiftet med et kontor i Brabrand ved Aarhus.

I mellemtiden har han arbejdet 10 år i forskellige JYSK-butikker i Danmark og Norge, næsten fire år med indkøb og i en række forskellige stillinger i salg, inden han blev udnævnt som Executive Vice President Sales & Expansion i 2017 og i 2019 fik udvidet sit ansvarsområde og blev Executive Vice President Marketing, Sales & Expansion.

”Det er helt klart muligheden for løbende at kunne arbejde med nye områder og nye markeder, der er grunden til, at det har været attraktivt at blive i JYSK i så mange år. Kombineret med den unikke kultur og de stærke værdier i JYSK har det gjort det til den perfekte arbejdsplads for mig,” siger Jørgen Lund.

JØRGEN OG JYSK

  • 2019-nu: Executive Vice President Marketing, Sales & Expansion.
  • 2017-2019: Executive Vice President Sales & Expansion
  • 2015-2017: Sales Director
  • 2014-2015: Global Head of Sales
  • 2013-2014: Sales Operational Manager
  • 2008-2013: Sales Manager Danmark og Holland
  • 2006-2008: Indkøber, dyner og puder
  • 2005-2006: Indkøbsassistent
  • 2003-2005: Store Manager, JYSK Odense SØ
  • 1997-2003: Store Manager, København
  • 1997: Store Manager Trainee
  • 1995-1997: Elev i Molde i Norge.

Aldrig kedeligt

Han er specielt glad for, at det aldrig er kedeligt eller ensformigt at arbejde i JYSK.

”JYSK er præget af Lars Larsens ånd. Det betyder, at vi aldrig er bange for at prøve noget nyt, og at vi hele tiden har nye udfordringer, som skal håndteres. Hvis vi har alt under kontrol, åbner vi bare butikker i et nyt land, som vi så skal lære at håndtere,” siger Jørgen Lund med et smil.

Og selv hvis det bliver for ”nemt”, er verden fuld af udfordringer for en international virksomhed.

”Så kommer der pludselig en ny lovgivning i Rumænien, som gør, at vi skal lave noget om. Vi står også over for en brexit, og senest er det så coronavirus, der er kommet til. Der er selvfølgelig ikke noget sjovt ved coronavirus, men både jeg selv og mit team nyder at blive udfordret og at skulle overvinde nogle forhindringer for at få succes. Det gør os bedre hver dag og er meget motiverende,” siger Jørgen Lund.

Erfaring fra arbejde

Han er af den opfattelse, at man kan lære rigtig meget af arbejdet i sig selv, og han er aldrig vendt tilbage til skolebænken, siden han blev færdig med handelsskolen og begyndte i praktik i JYSK.

”For mig har det aldrig været afgørende at have en masse papirer fra diverse universiteter. Der er selvfølgelig mange af medarbejderne i min afdeling, der har studeret i mange år, og jeg tror, at det optimale er at have en blanding af mennesker med forskellige baggrunde. For mig er det bare vigtigt at slå fast, at mange års butikserfaring kan være lige så vigtigt som mange år på skolebænken,” siger Jørgen Lund.

Det er helt i tråd med ånden fra grundlæggeren af JYSK, Lars Larsen, og derfor forventer Jørgen Lund også at blive i JYSK i mange år fremover.

”Det er svært at lave detaljerede planer for fremtiden, men jeg er rigtig glad for at være i JYSK, og min plan er at blive her, indtil jeg engang stopper med at arbejde,” siger Jørgen Lund.

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office