Skip to main content
Store Concept 3.0 Holbaek

”Vi designer og opfører vores butikker”

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Attractive Stores , Product Assortment

Carsten Nørgren Weinkouff
Carsten Nørgreen Weinkouff har været Retail Development Director siden november 2015.

Hvad går Retail Developments arbejde ud på? Det ser vi nærmere på i den første af en række artikler om afdelingen med ansvar for JYSKs butikskoncepter.

På 1. sal på JYSKs hovedkontor i Brabrand, Danmark, sidder afdelingen Retail Development fordelt på fire kontorer.

I spidsen for afdelingen på 17 medarbejdere står Carsten Nørgreen Weinkouff, hvis titel passende nok er Retail Development Director.

Men hvad er det nu lige, Retail Development arbejder med?

”Vi designer og opfører vores butikker, og så indkøber vi alt, som ikke er til salg i butikken. Vi søger for, at butiksindretningen hele tiden understøtter vores brand-dna og præsenterer vores sortiment bedst muligt,” lyder det fra Carsten, når han kort skal forklare, hvad afdelingsnavnets to ord dækker over.

Tre forskellige koncepter

I dag arbejder JYSK i princippet med tre forskellige butikskoncepter, som alle hører hjemme hos Retail Development.

Basic 2.0 er det velkendte koncept, som findes i langt størstedelen af de eksisterende butikker. Dertil kommer et city store-koncept, som bruges til mindre butikker i indkøbscentre.

Og så er der Store Concept 3.0, som er det nye koncept, der i løbet af 2018 rulles ud i omegnen af 25 butikker.

Retail Development...

  • har ansvar for JYSKs koncepter i knap 1.200 butikker.
  • har 17 medarbejdere i afdelingen.
  • har en lokal Store Concept Manager (SCM) i hvert land.

På tide med et face lift

Det nye butikskoncept blev introduceret i efteråret 2017 for at løfte oplevelsen af at besøge en af kædens butikker.

”Det nuværende JYSK-koncept stammer fra 2001, så på flere områder var det på tide med et face lift. Kunderne i alle lande forventer mere af butiksoplevelsen end det, vi i dag kan levere med det eksisterende koncept,” forklarer Carsten.

På sigt er ambitionen, at det nye koncept helt afløser det nuværende.

”I min optik skal vores nye koncept også give indkøbsafdelingen mulighed for at præsentere et bredere sortiment og prisspænd i vores butikker. Hvis vi i Retail Development kan bidrage til det, synes jeg, vi for alvor er lykkes med projektet,” siger Carsten.

Carsten Nørgren Weinkouff
Carsten Nørgreen Weinkouff og hans team i Retail Development sørger for, at JYSK's butikskoncept følger med kundernes forventninger.


Lokale folk i landene

Ens for de tre koncepter er, at de generelle principper for driften har det samme udgangspunkt. Den ensartethed gør det muligt for Retail Development og resten af JYSK at arbejde effektivt med butikskoncepterne på tværs af landegrænser.

”I hvert land har vi en lokal repræsentant for afdelingen, nemlig vores Store Concept Manager, i daglig tale SCM. SCM’erne er vores øjne og ører i landet, og det er dem, man som medarbejder kan hive fat i, hvis man har spørgsmål eller idéer til Retail Development” fortæller Carsten.

SCM’erne refererer til Fokke Been, Retail Concept Manager, som tilbringer noget af sin arbejdstid på hovedkontoret i Brabrand, hvor han præsenterer og diskuterer forslag og feedback fra de lokale repræsentanter med resten af Retail Development.

Følg med

Følg med på GOJYSK.com, hvor vi i de kommende måneder dykker længere ned i Retail Developments arbejde. Næste gang med fokus på Store Concept Managers.

 

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office