Skip to main content
Sine and her team plus colleagues from other stores in the district

Fra nedbrændt butik til succesfuldt brandudsalg

Dato:

Author: Mikkel Barkler, Communications Consultant

Kategori: People

Den 15. april 2020 var den danske JYSK-butik i Ringsted involveret i en brand, som beskadigede størstedelen af lageret. Bare otte dage senere organiserede butiksteamet et succesfuldt brandudsalg med de overlevende produkter. 

From burned store to a successful sale
Branden startede oprindeligt i nabobygningen og nåede til sidst også JYSK-butikken.

Store Manager Sine Starup Petersen var på ferie, da hendes Deputy Store Manager ringede til hende den 15. april med den dramatiske besked: ’Din butik brænder.’  

”Jeg skyndte mig hen til butikken, med det samme jeg hørte det. På grund af corona var jeg på ferie hjemme, så det tog mig ikke lang tid at nå ned til butikken,” siger Sine og tilføjer:

”Da jeg ankom, var politiet og brandvæsenet allerede i gang med at bekæmpe branden. Heldigvis var der ingen, hverken kunder eller personale, der var kommet til skade, og til at starte med troede mit team og jeg, at de ville få branden under kontrol ret hurtigt. Men det var desværre ikke tilfældet.”

Branden, der oprindeligt startede i nabobygningen, fik nemlig pludseligt fat i en gastank, som fik flammerne til at sprede sig til JYSK-butikken. 

”Det var hårdt at se min butik brænde, men der var desværre ikke så meget at gøre ved det i situationen. Vi kunne bare håbe på, at ødelæggelserne ikke ville være alt for store, så nogle af produkterne måske ville klare den,” siger Sine. 

From burned store to a successful sale
Lageret var totalskadet.

Hvad nu?

Efter branden var slukket, begyndte Sine og hendes kolleger at danne sig et overblik over, hvor omfattende skaderne var. 

”Det store spørgsmål var: ’Hvad gør vi nu’? Hele lageret var stort set væk, men vi havde faktisk en del produkter i butikken, der kun havde fået mindre skrammer, da en brandvæg mellem lageret og butikken havde beskyttet dem,” siger Sine og tilføjer:

”For at få det bedste ud af den triste situation besluttede vi, at vi ville prøve at sælge de produkter, der havde overlevet branden, i et brandudsalg på butikkens parkeringsplads.” 

På grund af situationen med corona var det dog nemmere sagt end gjort, og JYSK kunne ikke være sikre på, at myndighederne ville tillade det.  

”Efter at have været i kontakt med politiet fik vi grønt lys til at afholde udsalget, så længe vi sørgede for at overholde regeringens retningslinjer vedrørende corona,” siger Sine.

From burned store to a successful sale
Kunderne ventede tålmodigt i kø til brandudsalget.

Stor holdindsats  

På bare otte dage formåede Sine og hendes team – plus nogle hjælpsomme kolleger fra corona-lukkede citybutikker – at arrangere udsalget på parkeringspladsen, der fandt sted 23.–26. april. 

”Kunderne stod i kø i op til to timer, og vi skulle jo sikre os, at de ikke kom for tæt på hinanden,” siger Sine og tilføjer:

”Vi havde lavet afstandsmarkører, som kunderne kunne stå bag, og så skulle vi sørge for, at der kun var et bestemt antal kunder på udsalgsområdet ad gangen.”

Selvom situationen med brand og corona var noget ud over det sædvanlige, gik udsalget ganske fint, og kunderne var gode til at holde afstand. 

”Det var en stor holdindsats, og jeg er så glad for mit team og de kolleger fra andre butikker, der hjalp til i den her usædvanlige situation,” siger Sine.  

Fortsættelse følger…

Efter udsalget har JYSK åbnet en midlertidig butik i Ringsted, Danmark. På bare tre uger er et gammelt mekanikerværksted blevet transformeret til en JYSK-butik.

  • Læs mere om forvandlingen på GOJYSK.com i den nærmere fremtid. 

 

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office