Skip to main content

Et polsk smil til græske kunder

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Careers & HR , People

Da Marzena Dedek og hendes græske mand flyttede fra Polen til Grækenland, var Marzena hurtig til at kontakte JYSK Grækenland for at høre om jobmulighederne. Nu arbejder hun i JYSK-butikken i Gerakas i Athen.

Kunder, der besøger JYSK i Gerakas, Athen, kan være sikre på at blive mødt med et smil, når de går ind i butikken. Og ofte er det 41-årige Marzena Dedek, der giver det.

Marzena Dedek
Marzena Dedek (højre) på arbejde i JYSK-butikken.

Hun er fra Polen, men bor i Grækenland, og hun betjener kunderne på flydende græsk.

”Jeg flyttede til Grækenland i 2003 for at være sammen med min mand, som er græker. I 2013 flyttede vi til Polen, hvor jeg fik arbejde hos JYSK i Radomsko. Jeg var virkelig glad for at arbejde i JYSK og for mit job i Radomsko, så da vores familie besluttede at flytte tilbage til Grækenland, kontaktede jeg den nuværende Retail Manager i Grækenland, George Tsironis, for at høre, om det var muligt at få et job hos JYSK i Grækenland,” forklarer Marzena.

STÆRK KULTUR

Og det var det heldigvis.

Efter at have gennemført butikstræning i Elliniko blev Marzena i januar 2018 flyttet til JYSK i Gerakas, hvor hun var en del af det team, der gjorde butikken klar til åbning den 8. februar.

”Jeg er virkelig glad for at arbejde her. Jeg er en del af et stærkt hold, der er dedikeret til at give den bedste kundeservice. Jeg kan virkelig godt lide kulturen i JYSK, og jeg er glad for, at kulturen er meget ens i JYSK i Polen og i Grækenland, selv om der er meget stor forskel på polakker og grækere generelt,” siger Marzena og fortsætter:

”Det første, jeg tænker på, når jeg skal beskrive polakker, er, hvor høflige og fokuserede, de er. Men de bekymrer sig også meget. I Grækenland elsker jeg, at det at være venlig og smilende er en naturlig del af livet.”

Og hvis det er rigtigt, har Marzena fundet det helt rigtige job ved at byde kunderne i Gerakas velkommen med et stort smil hver dag.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office