Skip to main content

Clara Hjelt laver tøj af JYSK-tekstiler

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Sustainability , People

Forskellige JYSK-tekstiler som sengetøj og lagner, der er produceret i en forkert størrelse, bliver omdannet til håndlavet tøj af den danske designer Clara Hjelt.

Clara Hjelt
Clara Hjelt står med nogle af de skjorter, hun har lavet ud af JYSK-tekstiler.

En dag i efteråret 2019 sad tøjdesigner Clara Hjelt og snakkede med sin roommate, som vistnok havde læst noget om, at JYSK brændte overskydende varer, som ikke kunne sælges.

”Jeg kunne ikke finde noget om det på nettet, så det var nok en anden virksomhed. Men jeg besluttede alligevel at kontakte JYSK for at høre, om I havde overskydende tekstiler, som jeg måske kunne få noget godt ud af,” fortæller Clara Hjelt, der bor i København.

I første omgang fik Clara Hjelt et parti af det gule sengesæt ELLEN, som desværre var produceret i en forkert størrelse og derfor ikke kunne sælges på nogen af JYSKs markeder.

En del af sengesættene har Clara Hjelt nu omdannet til kortærmede skjorter og shorts, som hun sælger på sin egen webshop på Hjeltbrand.com.

”Jeg tjener ikke penge på det endnu, men det er da helt klart ambitionen. Jeg bruger omkring 15-20 timer på at producere hvert produkt. Først skal jeg hente tekstilerne, så skal de stryges og dampes, klippes ud, ’fikseres’ på nogle dele, og endelig skal de syes,” forklarer Clara Hjelt.

Sammen om gode værdier

Som udgangspunkt går Clara Hjelt ikke ind for masseproduktion, så samarbejdet med en stor, international virksomhed som JYSK kunne måske vække undren hos nogle.

”I den ideelle verden blev der ikke produceret noget, som ikke kunne bruges. Men når man er så stor som JYSK, er det næsten uundgåeligt at have nogle processer, som ikke ender ud helt, som de skal være,” siger Clara og tilføjer:

”Jeg synes, det er en ret fin cyklus, at jeg kan transformere JYSKs kasserede tekstiler om til unikt og brugbart tøj og samtidig være med til at lede modeindustrien i den rigtige retning, når det kommer til overproduktion, global opvarmning og alt for store CO2-aftryk.”

Clara Hjelt læste også op på JYSKs bæredygtighedsprofil og satte sig grundigt ind i JYSKs holdning til dyrevelfærd, som hun selv går meget op i.

”Det er altid et kæmpe plus, når man kan samarbejde med en virksomhed med gode værdier,” siger hun.

ELLEN shirt and shorts
Gul skjorte og matchende shorts lavet ud af ELLEN-sengetøjet.

Pænt og bæredygtigt

Indtil videre har Clara Hjelt fået meget positiv respons på sine kreationer. Men hun ved også, at nogle vil være skeptiske, og at folk skal have tid til at forstå og vænne sig til sådan et nyt, bæredygtigt tøjkoncept.

JYSK og HJELT

JYSK donerer løbende tekstiler til HJELT, som eksempelvis er produceret i en ukorrekt størrelse. De tekstiler omdanner Clara Hjelt til unikke beklædningsgenstande.

”Nogle vil nok mene, at man ikke kan lave noget så klassisk som en skjorte ud af et lagen. Men det vil jeg gerne modbevise ved at lave fedt tøj, der designmæssigt ser godt ud, har et lavt energiforbrug og samtidig er produceret bæredygtigt og med et minimalt CO2-aftryk,” siger Clara Hjelt og fortsætter:

”Det er vigtigt for mig, at jeg både kan se godt ud og gøre noget godt på samme tid – og det synes mine kunder også. Kvaliteten af JYSKs tekstiler er høj, og det gør, at mine kunder kan lide tøjet og designmulighederne er mange.”

Samarbejdet mellem JYSK og HJELT fortsætter løbende, og de nyeste produkter er et par blå og hvide sommerskjorter lavet med tekstil fra hovedpudebetræk fra JYSK.

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office