Jaroslaws karriere i JYSK: Fra Polen til Bulgarien og videre til Ecser
Dato:
Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK
Kategori: Careers & HR , Logistics
Den nye Logistics Manager for JYSKs distributionscenter i Ecser (Ungarn) har udvist dedikation og derfor mødt muligheder i sin tid i JYSK.
Fremskridt hos DC Ecser
- Hovedbygningerne står færdige og i midten af april bliver højlager 2 lukket med den sidste beklædning som den sidste byggeaktivitet.
- Driften er planlagt til at gå i luften i tre faser.
- Fase 1 er manuel inbound og plukning i frontarealerne, hvilket er planlagt til slut marts 2022.
- Fase 2 er at starte brugen af det fuldautomatiske system og højlagrene kombineret med manuel pluk. Det sker i fjerde kvartal 2022.
- Fase 3 er at inkludere den fulde onlineforretning.
Rejsen for den nye Logistics Manager på JYSKs distributionscenter i Ecser (Ungarn) har taget ham langt i JYSK – og langt væk hjemmefra. Hans skrivebord i Ecser står omkring 450 kilometer syd for hans hjem i Katowice i Polen.
“Det er selvfølgelig en udfordring og endnu mere med coronasituationen. Men heldigvis har jeg ældre børn på 13 og 16, og jeg har kunnet rejse frem og tilbage hver uge. Jeg tager hjem i weekenderne og kommer tilbage mandag – sådan har jeg levet i flere år,” siger Jaroslaw Sobczyk.
43-årige Jaroslaw startede sin karriere i JYSK for syv år siden som Operational Manager på JYSKs distributionscenter i Radomsko (Polen). Efter flotte resultater blev han forfremmet til Logistics Manager på JYSKs distributionscenter i Bozhurishte (Bulgarien), og nu har han fået ansvaret for at få Ecser op at køre.
“At få chancen for at skabe noget helt fra bunden har altid været en drøm for mig. Så da jeg fik jobbet, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Det er meget unikt at være en del af JYSKs succes,” siger Jaroslaw.
helt fra Bunden
I Bulgarien startede Jaroslaw kort efter åbningen og skulle lede opstarten af onlinedelen, ligesom alle processer skulle optimeres på distributionscentret, der nu vokser og vokser. I Ecser handler opgaverne endnu mere om opbygning helt fra bunden.
“Det er en spændende rejse at skulle bygge et team med fokus på at skabe den rette kultur. Det er mit job at sørge for, at vores JYSK Values bliver indbygget her. Samtidig skal jeg håndtere alle kontrakter fra kopper til køkkenet til paller for millioner af euro. Det er ret komplekst, og der er masser af udfordringer,” siger Jaroslaw.
De overvundne udfordringer har skabt en flot karriere i JYSK for Jaroslaw, og ifølge ham er det muligt at vokse i JYSK, hvis man er proaktiv, god til at samarbejde med forskellige kulturer og udviser dedikation.
“Virksomheden kan tilbyde en god karriererejse på grund af den konstante vækst. Der er mange gode eksempler på det. Vi åbner flere og flere butikker, og logistikken skal understøtte det. Mulighederne skal nok dukke op, da vi stadig ekspanderer og bliver mere internationale,” siger han.
Første del af det nye DC i Ecser åbner i slutningen af marts 2022.