Skip to main content

JYSK vil halvere CO2-udledning

Dato:

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Sustainability

Bæredygtighed er på agendaen i JYSK, og flere nye tiltag har set dagens lys. Senest har vi opstillet mål for reduktion af vores udledning af drivhusgasser. 

For lidt over et år siden sluttede Sam Harrington sig til JYSK i den nyoprettede stilling som Sustainability Manager. Han skulle gå forrest i arbejdet med at gøre JYSK mere bæredygtig.  

Siden er der sket meget. Tal efter tal er møjsommeligt indsamlet, enorme regneark har taget form, og komplicerede beregninger er gennemført. Det har resulteret i, at JYSK i dag har et overblik over, hvor meget CO2 vores forretning udleder.

Sam
Sam Harrington, Sustainability Manager i JYSK siden 2020.

”JYSK har altid været god til at måle og styre alle finansielle aspekter. Nu beregner vi også vores virksomheds CO2-aftryk, og vi har for første gang en forståelse af, hvor meget vores forretning påvirker klimaforandringerne. Den viden skal hjælpe os med at træffe bedre valg i forhold til, hvordan vi bedst kan reducere vores CO2-aftryk,” siger Sam.

På baggrund af de indsamlede data har JYSK nu opstillet mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser, herunder CO2

Halvering inden 2030

JYSK ønsker at halvere udledningen af drivhusgasser fra strøm og varme til vores butikker, distributionscentre, kontorbygninger og virksomhedens egne køretøjer inden 2030 (med 2019 som udgangspunkt) – samtidig med at vi fortsat åbner yderligere 200 butikker om året.  

Flere initiativer skal hjælpe os i mål, blandt andet solceller og andre former for grøn energi og CO2-neutrale varmekilder. 

Gør en forskel

JYSK har igennem flere år arbejdet på at gøre vores faciliteter mere effektive. Eksempelvis har vi skiftet til LED-belysning i næsten alle butikker, distributionscentre og kontorbygninger.

Mens Sam arbejder videre med indsamling af data og søsætter flere initiativer, kan alle kolleger allerede i dag gøre en forskel. 

”Alle JYSK-medarbejdere kan hjælpe med at mindske vores CO2-aftryk ved at slukke lys og elektriske apparater, når de ikke er i brug. Alle butiksteams kan gøre en væsentlig forskel ved at sikre, at termostater er indstillet korrekt og ved at holde lagerporten lukket så meget som muligt,” siger Sam.
 

CO2-neutral i 2050

Som detailvirksomhed strækker JYSKs CO2-aftryk sig langt ud over, hvad vi selv er direkte ansvarlige for. Størstedelen af udledningen kommer fra de fabrikker, der producerer vores varer, og fra de skibe og lastbiler, som transporterer varerne til vores distributionscentre, butikker og kunder. 

Derfor vil JYSK samarbejde med vores leverandører og transportpartnere om at opsætte konkrete mål for reduktion af deres udledning af drivhusgasser. 

JYSKs mål er at blive CO2-neutral i alt, hvad vi gør, inden 2050.
 

Lake
 

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office