Skip to main content

Lars-Kristian fejrer 40 år i JYSK

Dato:

Author: Kristine Aagaard, Content Specialist

Kategori: Careers & HR , People

En mand i skjorte og slips smiler
Lars-Kristian i en DÄNISCHES BETTENLAGER butik i Tyskland i 2011.

Den 1. juli 2025 markerer Retail Manager Lars-Kristian Koudal en stor milepæl med sit 40-års jubilæum hos JYSK. Som den medarbejder med længst anciennitet i JYSK Tyskland er hans karriere et tydeligt eksempel på dedikation og en dybt forankret passion for detailhandel.

Lars-Kristian Koudal, der oprindeligt er fra Danmark, begyndte sin JYSK-rejse i Viborg i 1985, og han husker stadig sin første dag.

Imens han gik på Viborg handelskole startede han som midlertidig medarbejder i den lokale JYSK-butik. Det stod hurtigt klart, at han havde fundet mere end bare et job. Efter endt uddannelse startede han som elev i samme butik, og hans talent og drivkraft førte til en forfremmelse til Deputy Store Manager i Herning i 1988.

Et stort skridt ind i et stort marked

Da JYSK åbnede i Tyskland – dengang under navnet DÄNISCHES BETTENLAGER – greb Lars-Kristian muligheden for at hjælpe med at etablere nye butikker i landet. Han flyttede til Tyskland i 1989, hvor han arbejdede med alt fra tæppelægning til møbelmontering og salg på åbningsdagene. Hans engagement gik ikke ubemærket hen.

I takt med at JYSKs tilstedeværelse i Tyskland voksede, voksede Lars-Kristians karriere også. Han blev District Manager og derefter Area Manager med ansvar for driften i en bred region. I 1992, mens han arbejde på endnu en butiksåbning, mødte han sin kommende kone og besluttede at gøre Tyskland til sit permanente hjem.

En gruppe mænd står smilende sammen iført blå skjorte og slips
Lars-Kristian midt blandt sine kolleger, hvor de fejrer 30 år med DÄNISCHES BETTENLAGER i Tyskland

"At flytte til et andet land er en stor beslutning," reflekterer han. "Men det at være åben for nye oplevelser er måden, man vokser på, både personligt og professionelt."

Karriere hos JYSK

  • Siden 2020: Retail Manager, Tyskland
  • 1996: Area Manager, Tyskland
  • 1994: District Manager, Tyskland
  • 1993: District Manager trainee, Tyskland
  • 1989: Establishment team, Tyskland
  • 1988: Deputy Store Manager, Danmark
  • 1986: Startede som elev, Danmark
  • 1985: Startede som midlertidig medarbejder, Danmark

I 2020 tiltrådte han rollen som Retail Manager i Tyskland og fortsatte dermed sin udvikling med JYSK i et stort land med masser af potentiale.

"Det jeg værdsætter mest ved JYSK er kulturen. Man kan bidrage, få feedback og udvikle sig, hvis man vil. Det er stærkt," siger Lars-Kristian.

En familie med rødder i JYSK

Lars-Kristian kommer fra en familie med tætte forbindelser til JYSK. Hans mor, Inge, søster til JYSK-grundlægger Lars Larsen, arbejdede hos JYSK indtil hun var 75. Alligevel modtog Lars-Kristian langt fra særbehandling, men han siger, at barren ofte var sat højere, selv efter hans egne standarder.

Lars-Kristian sammen med sine kolleger til en wallyball-kamp. Lars-Kristian til venstre.
Lars-Kristian sammen med hans kollegaer til en volleyball-kamp. Lars-Kristian står helt til venstre.

"Forventningerne var større. Ikke på grund af hvem jeg var i familie med, men fordi jeg ikke ville skuffe nogen," siger Lars-Kristian med et smil.

JYSK-familietraditionen fortsætter ind i den næste generation. Hans datter Lisa Kovdal har fulgt i hans fodspor og arbejder nu som District Manager i JYSK Tyskland og fører familiens relation til virksomheden videre.

Kolleger på tværs af organisationen taler om Lars-Kristian med stor respekt og anerkendelse. Han er kendt for sin åbenhed, professionalisme og urokkelige støtte og har inspireret utallige kollegaer, uanset om det drejer sig om at oplære nye ledere, lede møder eller deltage i en morgenløbetur.

En mand i løbetøj smiler
Lars-Kristian efter et maratonløb i Berlin, Tyskland.

"Lars-Kristian er indbegrebet af JYSK, ekstremt ambitiøs og samtidig utrolig støttende og retfærdig. Jeg er glad for at kunne kalde ham en mentor og en ven, og jeg har den største respekt for hans livsværk i JYSK," siger Marc Lammerschmidt, Head of Retail i JYSK Tyskland.

En anden kollega, Henning Müller, Retail Manager hos JYSK Tyskland, roser også Lars-Kristian.

"Han er en dybt loyal, ærlig og yderst professionel leder, der lever vores værdier som ingen anden. Han har hjertet på rette sted, lytter altid og muntrer alle op med sin åbne væremåde," siger Henning.

Lars-Kristian Koudal

  • Født i 1968
  • Oprindeligt fra Danmark
  • Flyttede til Tyskland i 1989 i en alder af 21 år
  • Han er passioneret omkring cykling og løb

Latest news

Man in a blue shirt and tie smiling

Lars-Kristian fejrer 40 år i JYSK

- Den 1. juli 2025 markerer Retail Manager Lars-Kristian Koudal en stor milepæl med sit 40-års jubilæum hos JYSK. Som den medarbejder med længst anciennitet i JYSK Tyskland er hans karriere et tydeligt eksempel på dedikation og en dybt forankret passion for detailhandel.

JYSK Germany celebrates transition to Unified Commerce

Tyskland lancerer Unified Commerce

- JYSK fortsætter rejsen mod omnichannel ved at implementere Unified Commerce i de første tre JYSK-butikker i Tyskland.

a man and woman sitting in a sofa cheering

Hverdagsscenarier er i fokus i JYSKs nye kampagne

- I løbet af sommeren 2025 vil JYSK indfange hverdagsøjeblikke gennem tv og sociale medier med en ny, mere relaterbar markedsføringskampagne.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office