Skip to main content

JYSK er tilbage på ekspansionssporet

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Expansion

“Den fysiske butik lever stadig i bedste velgående efter coronakrisen,” siger Executive Vice President Retail, Mikael Nielsen.

Mikael Nielsen
Executive Vice President Retail, Mikael Nielsen.

Vækst og ekspansion har været en del af JYSK’s dna, siden Lars Larsen åbnede sin første butik i Aarhus i 1979.

Og på trods af at coronavirus har fyldt utrolig meget de seneste måneder, har vi været i stand til at fastholde fokus på ekspansion. Også selvom vores butikker har været midlertidigt lukket i en række lande.

Det betyder også, at der gennemføres mange butiksaktiviteter i de kommende måneder, herunder planlagt åbning af hele 18 nye butikker i juni.

“Lige fra begyndelsen af krisen har det været vigtigt for ledelsen, at vi gennemfører så mange af de planlagte nyåbninger og ombygninger som muligt, da krisen ikke ændrer vores langsigtede planer. Indtil videre har den strategi vist sig at være rigtig, da vi har haft rigtig mange kunder, når vi har genåbnet. Det viser også, at den fysiske butik stadig lever i bedste velgående,” siger Executive Vice President Retail, Mikael Nielsen.

Travle måneder forude

De planlagte nyåbninger i juni er fordelt på mange forskellige, europæiske lande.

Mikael Nielsen ser det som et klart bevis for, at JYSK har været i stand til at fastholde fokus på trods af de vanskelige betingelser de seneste måneder.

“Kollega og Korpsånd er to af de centrale værdier i JYSK, og som jeg ser det, har de spillet en stor rolle i forhold til at sikre, at vi hurtigt er kommet tilbage på sporet og kan fortsætte med at åbne nye butikker. Vi har været nødt til at være kreative og hjælpe hinanden på nye måder, men det har vi været i stand til,” siger Mikael.

Han forventer et fortsat højt aktivitetsniveau hen over sommeren, så JYSK kan få  gennemført så mange af de planlagte butiksaktiviteter som muligt.

”Vi når formodentlig ikke at åbne helt så mange butikker i FY20 som oprindeligt planlagt, og mange af de åbninger, vi har gennemført, er sket uden den fest, vi er vant til. Nu er målet at få indhentet så meget som muligt i de kommende måneder, og 18 nyåbninger i juni er et klart bevis på, at vi i JYSK ikke har planer om at sænke tempoet,” siger Mikael.

Latest news

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

- Store Manager Birgit Topbjerg Sørensen hjælper langtidsledige borgere tilbage i job og skaber fornyet arbejdsglæde for sine medarbejdere. Den indsats er nu blevet hædret af Billund Kommune.

Jørgen Olsen kan fejre 45-års jubilæum i JYSK

Fra rejsehold til JYSK Academy: Jørgen Olsen har 45-års jubilæum

- Den 1. december 1980 trådte Jørgen Olsen for første gang ind ad døren i JYSK. Siden har han været med til at forme JYSK og den elevuddannelse, hvor flere end 5.000 JYSK-elever gennem tiden er blevet uddannet.

JYSK President & CEO Rami Jensen

Ekstraordinært år for JYSK leverer rekordresultater

- Med et fortsat stærkt fokus på gode tilbud og konkurrencedygtige priser leverede JYSK rekordresultater på både omsætning, EBIT og antal nye kunder i regnskabsåret 2024/25.

Hans Jørgen Jensen Dejligt med nogen optimisme.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office