Skip to main content

Update fra vores CEO: Ny omsætningsrekord og ny rolle

Dato:

Author: ,

Kategori: Careers & HR , People , Strategy

Jan Bøgh
Jan Bøgh, President & CEO, JYSK.

Kære kolleger

Jeg er stolt over, at vi på trods af de udfordringer, vi har mødt i løbet af det seneste regnskabsår, igen har sat en ny omsætningsrekord for JYSK. Og når vi ser indtjeningen, forventer jeg bestemt også, at vi kan være tilfredse med den.

Godt gået, alle sammen.

Men som I også ved, er det netop overståede finansår allerede historie, og nu skal vi koncentrere os fuldt ud om at sikre, at FY22 også bliver en succes.

Ny rolle

På et mere personligt plan bliver FY22 og FY23 også specielle for mig, da det bliver mine sidste to år som CEO & President for JYSK.

Jeg har lovet formand for Lars Larsen Group, Jacob Brunsborg, at jeg vil påtage mig en ny rolle som CEO & President for Lars Larsen Group Retail, med ansvar for at udvikle alle retailvirksomhederne i koncernen og arbejde med yderligere opkøb af andre retailvirksomheder.

Jeg ser frem til at bidrage til fremtidig succes for JYSK såvel som for alle andre retailvirksomheder i Lars Larsen Group på en ny måde.

Ny CEO & President i JYSK

Det betyder imidlertid også, at jeg efter mere end 20 år som CEO & President for JYSK vil overdrage rollen til nuværende administrerende direktør for ILVA, Rami Jensen, der overtager det daglige ansvar for JYSK fra 1. september 2023.

Jeg er glad for, at Rami har accepteret jobbet, da han kender JYSK til bunds og kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af JYSK uden at gå på kompromis med de værdier, som virksomheden bygger på.

At beslutningen er taget allerede nu, betyder naturligvis også, at Rami får tid til at forberede sig på at overtage rollen, så skiftet ikke betyder, at vi skal sænke tempoet.

Som I også ved, er det netop overståede finansår allerede historie, og nu skal vi koncentrere os fuldt ud om at sikre, at FY22 også bliver en succes.
Jan Bøgh, President & CEO, JYSK

Fokus på opgaven

Som I sikkert kan gætte, har vi arbejdet med dette setup i et stykke tid, så jeg er glad for, at jeg endelig kan dele nyheden med jer alle sammen.

Det ændrer dog ikke noget i forhold til, hvad der skal ske på den korte bane. Der skal nemlig stadig være fuld fokus på de daglige opgaver.

Vi har mange nye butikker, der skal åbnes, mange butikker, der skal opdateres til 3.0, og Rebranding Germany, ligesom forberedelserne til åbningen i Tyrkiet allerede er begyndt.

Alt dette oven i de daglige opgaver med at servicere vores kunder og sikre, at de kommer tilbage til JYSK igen og igen.

For mig er disse opgaver vigtigere end nogensinde, og jeg forventer at kunne overdrage ansvaret til Rami med endnu to rekordresultater at fejre.

Venlig hilsen

Jan Bøgh
CEO & President

Latest news

Til JYSK Awards 2025 blev uddelt priser til de medarbejdere og butikker, som har leveret en ekstraordinær indsats det seneste år.

Vinderne af JYSK awards 2025 er…

- Lørdag den 15. november blev den årlige JYSK-fest afholdt i Odense. Her var mere end 2.500 JYSK-medarbejdere og partnere fra hele landet samlet for at fejre det seneste års succeser og hylde de medarbejdere og butikker, der har gjort en ekstraordinær indsats.

One of the biggest IT projects in JYSK’s history is now complete in our biggest market

Et af de største IT-projekter i JYSKs historie er nu afsluttet på vores største marked

- Den 6. november fuldførte JYSK Tyskland sin overgang til Unified Commerce. Det betyder, at mere end 920 butikker har fået et nyt system på blot fem måneder. Men hvordan gik projektet egentlig, og hvad siger vores kolleger?

Shengyl giver unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en ny chance

Shengyl giver unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en ny chance

- I JYSK Holbæk har Store Manager, Shengyl Kaplanoska, gjort det til en selvfølge at hjælpe både unge og voksne med at genfinde troen på sig selv og give dem en fornyet glæde i arbejdslivet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office