Skip to main content

Vinderne af JYSK awards 2022 er...

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Awards

Bo
Country Manager Bo V. Andersen var konferencier ved JYSK Awards 2022.

Foran mere end 2.300 mennesker blev en række JYSK-medarbejdere lørdag den 19. november hyldet for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Alle medarbejdere i JYSK knokler hver dag for at give kunderne et godt tilbud og en god kundeoplevelse. Derfor sætter JYSK også en stor ære i at anerkende medarbejderne og fejre succeserne.

Derfor afholder JYSK også hvert år en stor fest for alle medarbejderne, og i år lå festen lørdag den 19. november. Til festen blev der uddelt priser til de medarbejdere og butikker, som har gjort det ekstra godt i løbet af året.

Priserne, der blev uddelt, var i kategorierne: Årets sælger, Årets elev, Årets Store Manager Trainee (SMT), Årets District Manager og Årets butik. Vores distributionscenter i Uldum uddelte priserne: Årets medarbejder og Årets leder.

Mød vinderne herunder

Årets sælger: kristoffer straarup, svendborg

Kristoffer

Jeg er et stort konkurrencemenneske, så det var et mål for mig at blive årets sælger. Det var nervepirrende at skulle stå på scenen foran så mange mennesker, men jeg glemte frygten, da jeg stod der og blev hyldet for min indsats. Inden festen håbede jeg på at komme i top tre, for de andre nominerede er superdygtige sælgere. Så da mit navn blev råbt op som nummer ét, gik der nogle sekunder, før jeg opfattede det. Det var fedt at vinde,” siger Kristoffer.

Årets elev: Jeppe hald Jensen, aars

Elev

"Prisen betyder mega meget. Det var en drøm, da jeg startede som elev, og efterhånden blev det mere et mål, som jeg ville opnå. Derfor var det også den største forløsning længe. Det var surrealistisk at blive hyldet på scenen, og hele seancen op til, hvor jeg stod blandt kolleger og venner fra distrikt Nordjylland i en stor fælleskrammer, var bare helt vanvittigt," siger Jeppe.

Årets Store Manager Trainee (SMT): mathias henner bang rasmussen, risingsvej (Odense)

Mathias

”Jeg blev meget overrasket over at modtage prisen som årets SMT. Jeg tror, at jeg har fået prisen, fordi jeg har været dedikeret, hvilket er en stor succesfaktor i JYSK. Forløbet som Store Manager Trainee er en vild personlig rejse, hvor man lærer at bruge sine styrker og svagheder til ens fordel. Det er den læring, som gør, at jeg allerede i dag forstår at udvikle mig som leder,” siger Mathias. 

Årets District Manager: Nicolai frisk, central københavn

Nicolai

Det betyder vanvittigt meget. Det har været et vanskeligt år, hvor vi var oppe mod nogle høje tal, men vores distrikt vækstede på index i forhold til året før. For mig handler det i svære tider om at se mulighederne og ikke begrænsningerne, og det har i mine øjne været opskriften samtidig med, at alle vores butikker er blevet 3.0, hvilket har givet ekstra omsætning. Og så har jeg bare nogle vanvittigt gode ledere i distriktet, der har udviklet sig endnu mere det seneste år," siger Nicolai.

Årets Butik: lyngby

Lyngby

”Hver eneste dag har vi i butikken sagt, at det var den her pris, vi gik efter. Så da vi faktisk stod på scenen, kulminerede et helt års arbejde på én aften, som var det hele værd. Det er hele butikkens indsats, som har ført os hertil, og jeg er glad for, at vi fik den oplevelse sammen," siger Lukas Nielsen Gotsæd, som indtil for nyligt var Store Manager i Lyngby. 

Årets medarbejder på DistributionsCenter Uldum (DCU): helle hvidkjær

Helle hvidkjær

Det varmer helt inderst inde at vinde den her pris. Det er en kæmpe anerkendelse, at mine kollegaer synes, jeg er deres stemme værdig. Så det er jeg stolt over. Jeg kunne ikke være til selve festen, men jeg er blevet fejret her i Uldum. Det har været lige i min ånd,” siger Helle.

Årets leder på DistributionsCenter Uldum (DCU): bjarne mikkelsen

Bjarne

Jeg vidste ikke, at jeg var nomineret til årets DCU-leder, så det var en glædelig overraskelse, at jeg vandt. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg bliver anerkendt for mit arbejde og min ledelsesstil. Jeg er virkelig glad. Vi sad lidt væk fra scenen til festen, og det var en overvældende tur gennem lokalet og op på scenen, hvor alle klappede, men det var en stor oplevelse at tage i rygsækken,” siger Bjarne. 

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office