Skip to main content

Skalborg-købmand har samlet 40 år sammen i JYSK

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Careers & HR

Søren Peter Andersen
40-års jubilar Søren Peter Andersen sammen med Store Manager i Skalborg, Janni Svendsen.

1. juni 2024 kunne Søren Peter Andersen fejre sit 40-års jubilæum i JYSK. Gennem de sidste mange år har han været Skalborgs uundværlige lager- og outletansvarlige.

Limousine
SP ankommer med limousine fredag 31. maj.

“K for købmand” er en af kerneværdierne i JYSK, og købmand er nordjyden Søren Peter Andersen fra Skalborg-butikken blevet gennem sine nu 40 år i JYSK. Fredag 31. maj blev han fejret i butikken syd for Aalborg med ankomst i limousine, blå løber og morgenmad med familie, venner og nuværende såvel som tidligere kolleger.

SP bliver han kaldt i daglig tale, og til dagligt holder han styr på Skalborgs lager og outlet, og det er her, at han gennem tiden er blevet rigtig købmand. Udover at han sørger for orden og gode forhold, er han nemlig blevet virkelig dygtig til at reparere defekte produkter, så de kan sælges igen fremfor at blive smidt ud.

”I nogens øjne er jeg nok lidt for meget købmand. Jeg kan se penge i flere ting, end andre kan, og det betyder nok også, at jeg har gemt lidt for mange ting. Men når de somme tider ringer fra kundeservice, om vi har en bestemt reservedel, og jeg så kan være heldig at finde den, så er det jo det hele værd,” siger SP.

om søren peter andersen

  • Har boet i Aars hele sit liv
  • Startede i JYSK 1. juni 1984
  • Fik i 1987 ”Dyneløfterprisen”, som var en pris, Lars Larsen uddelte til medarbejdere, der havde ydet en bemærkelsesværdig indsats
  • I sin fritid kører han motorcykel, er til motorcykeltræf og spiller oldboysfodbold

Ansat som lederaspirant

SP er oprindeligt kontoruddannet, men som han siger:

”Dem, der kender mig i dag, ved, at det ikke er kontoruddannelsen, der har præget mig.”

Han søgte i hvert fald trods sin uddannelse ind som lederaspirant i JYSK i 1984, hvor han var til samtale i Lars Larsens kælder i Silkeborg.

På den anden side af bordet sad Åge Nielsen, der var distriktschef i JYSK og siden blev direktør for JYSK i Tyskland, og han blev hurtigt overbevist om potentialet hos den unge SP, der startede sin karriere i Ballerup-butikken, hvor han havde tre måneders oplæring, inden han kom tilbage til Jylland og blev butikschef i Hobro.

Dyneløfterpris
”Dyneløfterprisen”, som SP fik i 1987 for en bemærkelsesværdig indsats.

Herefter fulgte nogle år som butikschef i Hobro og to Aalborg-butikker, inden en byggegrund i Skalborg dukkede op, hvor JYSK byggede butik, og SP fandt sin faste arbejdsplads frem til i dag.

Midtvejs i Skalborg-tiden overgik han fra butikschef til lager- og outletansvarlig og har kunnet hellige sig det område. Her han gjort sig så bemærket, at selveste JYSK-grundlægger Lars Larsen i allermest positive forstand kaldte ham en ”samler” ved SPs 25-års jubilæum i 2009.

”Det har nok altid ligget i generne. Jeg er ud af en landbrugsfamilie, som ikke havde de allerstørste kår. Hvis man synes, at man kan se penge i noget, er det tåbeligt at smide det i en container,” siger han.

Var med til første butik i USA

Udover jobbet i Skalborg har SP været med til mange omlægninger og etableringer rundt omkring i Danmark, ligesom han også har fået nogle udlandsoplevelser i blandt andet Polen, Ukraine, Færøerne og USA, hvor han i USA var med til at åbne den første butik. Og SP har ifølge ham selv aldrig været fristet til at søge udenfor JYSK.

”Jeg har en glæde ved at tage af sted hver dag, og jeg mener, at jeg kan udfylde et job i koncernen og bidrage til bundlinjen. Jeg kunne være gået på pension i januar, men det har jeg ikke gjort. Så længe de kan bruge mig, bliver jeg hængende,” siger han.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Lene Houe Konge artikel 👏

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office