Skip to main content

Se videoen: Elever planter skov i HimmerLand

Dato:

Author: Martin Sodemann, Communications Consultant

Kategori: Careers & HR , Sustainability


Onsdag den 10. april blev en ny JYSK-tradition født, da JYSK-elever satte et træ i jorden ved HimmerLand, der skal være med til at symbolisere deres kommende rejse sammen med JYSK.

Hold 136 af JYSK-elever har nu startet en helt særlig tradition. Onsdag den 10. april 2024 satte de deres helt eget træ i jorden ved HimmerLand. Elev og træ kommer dermed til at vokse sammen over de næste mange år og opfylder to store ønsker for JYSK - at udvikle dygtige medarbejdere og sætte fokus på JYSKs arbejde med bæredygtighed.

Planen er, at de kommende elevhold også skal plante træer, så man på sigt ender med en JYSK-skov, der samtidig fortæller elevernes historie. 

En historie, der dog ikke kan fortælles uden manden, der plantede det første træ.

Det blev sat i jorden af Jørgen Olsen, der tilbage i 1992 grundlagde den elevuddannelse, som i dag årligt klæder omkring 150 unge mennesker på til en karriere i detailbranchen. For ham var det en særlig ære at få lov at sætte det første træ i jorden. 

”Jeg er meget stolt over at få lov til at plante det første træ i JYSK-skoven. Det betyder meget for mig, fordi jeg var med til at grundlægge uddannelsen tilbage i 1992. Symbolikken i at plante noget, der kan vokse sig større, er for mig et tydeligt billede på, hvordan vores mange fantastiske JYSK-elever gennem årene har udviklet sig. Ligesom de små træer vokser de unge mennesker jo også, og det motiverer mig stadigvæk efter snart 44 år i JYSK,” siger Jørgen Olsen, der i 1980 blot var JYSK-grundlægger Lars Larsens medarbejder nummer 11.

Alt i alt har han haft flere end 5.000 elever forbi JYSK Academy, som elevuddannelsen officielt hedder i dag.

En stor ære

En af de elever fra hold 136, der fik lov at markere sin begyndelse på uddannelsen, var Malene Toft, som kommer fra Støvring.

”Det er en stor ære, at vi er det første elevhold, der får lov til at plante vores egne træer i JYSK-skoven. Som en del af vores uddannelse er vi på undervisningsophold to gange om året i HimmerLand, og det er megasejt, at vi fremover kan spejle os i vores træers udvikling,” siger Malene Toft, der drømmer om at gøre karriere i JYSK.

Malene Toft
Malene Toft var tydeligt begejstret over at være en del af den nye tradition.

Planen er, at også hold 137 og de kommende hold af elever får lov at plante træer, når de kommer på deres første skoleophold i HimmerLand. HimmerLand sponsorerer træerne og de jordstykker, der bruges til de omkring 150 nye træer om året.

Latest news

Mads Nissen

Fra støvsugerdreng til uddannet District Manager Trainee: Mads er klar til næste skridt

- Mads Nissen startede som støvsugerdreng i JYSK i 2009. Gennem årene har han både gennemført elevuddannelsen, været udtaget til talenthold og haft ansvaret for sin egen butik. Nu er Mads netop blevet uddannet til næste skridt i karrieren.

Wassan

Svensk-thailandsk Store Manager imponerer i Tårnby

- Wassan Vilhelmsson er født i Thailand, bor i Sverige og arbejder i Danmark. I Tårnby har han gjort sin JYSK-butik til en af kædens bedste, samtidig med at han har udviklet mange medarbejdere til ledere.

JYSK Italy reached 102 stores – how is it to be a member of club 100?

JYSK Italien når 102 butikker – hvordan er det at blive en del af klub 100?

- Med de nylige åbninger af butikker i Olbia, L'Aquila og Nocera Superiore den 11. april 2025 har JYSK Italien passeret 100 butikker – en stor milepæl for teamet og for landet, der åbnede sin første JYSK-butik i 2009.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office