Skip to main content

Paralympiske håb modtager JYSK-legater

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Awards , Sustainability

Svømmer Alexander Hillhouse og længdespringer Bjørk Nørremark blev tirsdag 6. december overrasket med JYSK ’Bring Dedication’-legater på henholdsvis 100.000 og 50.000 kroner.

Dedikation. Passion. Benhårdt arbejde. Tre prædikater, der i høj grad kan sættes på para-atleterne Alexander Hillhouse og Bjørk Nørremark. Begge har med utrættelig træningsiver og ærgerrighed efter at opnå resultater i deres respektive sportsgrene allerede markeret sig på den internationale paralympiske scene med lovende resultater.

alexander hillhouse

  • Alder: 18 år
  • By: Kastrup
  • Klub: Kvik Kastrup
  • Handicap: Udviklingshandicap
  • Største meritter: 2x VM-bronze i 100m butterfly og 100m ryg

Tirsdag 6. december kastede det benhårde arbejde så endnu mere anerkendelse af sig. Det skete med overrækkelsen af JYSK’s ”Bring Dedication”-legat, der skal støtte deres vej mod kvalifikation og deltagelse ved de Paralympiske Lege i Paris i 2024.

”De to atleters dedikation og passion for deres sport er til stor inspiration for alle. Vi er meget stolte af igen at kunne støtte så dygtige atleter på deres vej mod Paris 2024. Vi vil fortsætte med at heppe højlydt fra sidelinjen og ønsker dem al mulig held og lykke,” siger Åse Andersson, Communications Director hos JYSK.

Stolte legatmodtagere

Alexander Hillhouse
Alexander Hillhouse (i midten) fik overrakt legatet af Communications Consultant Anders Græsbøll Buch (til højre) og Deputy Store Manager i JYSK Tårnby (til venstre).

Længdespringer Bjørk Nørremark blev overrasket med et JYSK-legat på 50.000 kr. under træningen tirsdag aften i Hvidovre Atletik & Motion.

"Det kom helt bag på mig. Det er vildt stort, og jeg er meget taknemmelig og stolt over at modtage sådan en støtte fra JYSK. Det betyder enormt meget, at de støtter mig, tror på mig og ser mig i det, jeg bruger så ufatteligt meget tid på hver dag. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig," siger 20-årige Bjørk Nørremark, der i 2023 har VM i Paris i juli og PL-kvalifikation som sine store mål.

Svømmer Alexander Hillhouse modtog sit legat i JYSK-butikken i Tårnby, hvor han var mødt op med familie, træner og støtteperson.

"Det er helt vildt. Legatet fra JYSK vil virkelig hjælpe mig på min vej til min store drøm om PL i Paris 2024. Jeg drømmer om at vinde medaljer til Danmark ved de Paralympiske Lege, og pengene skal bruges til træningslejre, hvor vi bygger mere træning, fart og styrke på, så vi kan stå stærkest muligt," lyder det fra 18-årige Alexander Hillhouse, der på den kortere bane skal jagte flere VM-medaljer og sikre sin PL-billet i august 2023.

bjørk nørremark

  • Alder: 20 år
  • By: Hvidovre
  • Klub: Hvidovre Atletik & Motion
  • Handicap: armdefekt
  • Største merit: PL-deltagelse, Tokyo 2020

bring dedication

”Bring Dedication”-legatet blev introduceret, da JYSK og Parasport Danmark i starten af året forlængede hovedsponsoraftalen, der er Danmarks længstvarende sportssponsorat. Legatet dækker over en pulje på 200.000 kroner årligt, der uddeles til en eller flere lovende atleter i parasporten, der udviser en særlig dedikation.

Tidligere på året modtog landsholdsspiller i kørestolsrugby Kaare Momme Nielsen et JYSK ”Bring Dedication”-legat på 50.000.

Bjørk Nørremark

 

Latest news

David Pap-Albert is new Logistics Director at DC Ecser

David Pap-Albert er ny logistikdirektør på DC Ecser

- Den nye logistikdirektørs mål er at opbygge et engageret team og en endnu mere fleksibel logistikoperation.

JYSK Romania celebrate Employer Award

Ny rekord: 21 JYSK-lande anerkendes for at være en god arbejdsplads

- Et rekordhøjt antal JYSK-lande har i år modtaget en pris eller certificering som et bevis for at være en god arbejdsplads. På tværs af 21 lande er der blevet uddelt arbejdsgiver-priser og -certificeringer såsom ’Top Employer’, ’Great Place to Work’ og ’Inspiring Workplace’.

Man in a blue shirt and tie smiling

Lars-Kristian fejrer 40 år i JYSK

- Den 1. juli 2025 markerer Retail Manager Lars-Kristian Koudal en stor milepæl med sit 40-års jubilæum hos JYSK. Som den medarbejder med længst anciennitet i JYSK Tyskland er hans karriere et tydeligt eksempel på dedikation og en dybt forankret passion for detailhandel.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office