Skip to main content

Ny supplier guideline hæver barren

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Product Quality & Safety

20. juni 2020 blev leverandører til JYSK og Dänisches Bettenlager introduceret for en ny, fælles supplier guideline.

Henrik Laursen Møller
Henrik Laursen Møller, Product Compliance Specialist i JYSK, inspicerer en lampe fra vores sortiment.

Produktkvalitet er noget af det mest afgørende for, om kunderne kommer tilbage eller ej.

Det gælder også kunderne i JYSK, og konstant forbedring af produktkvaliteten har derfor også været en hjørnesten i vores strategi i mange år.

Men da JYSK og Dänisches Bettenlager har været to selvstændige virksomheder, har vores krav til leverandørerne heller ikke været de samme.

Det er der nu lavet om på, da JYSK netop har præsenteret en samlet supplier guideline. Den er 800 sider lang og beskriver de krav, vi stiller til vores leverandører. Derudover har leverandørerne adgang til yderligere 270 filer, der giver mere detaljerede beskrivelser af nogle af kravene.

“Det er et meget vigtigt skridt, at vi nu har en fælles supplier guideline, der kombinerer det bedste fra de to tidligere guidelines. Vi er én virksomhed, og derfor giver det ingen mening at have to forskellige sæt med krav til leverandørerne. Det gør det samtidig væsentligt nemmere for leverandører at give tilbud på produkter til alle markeder, hvilket også er en fordel for JYSK,” siger Henrik Laursen Møller, der er Product Compliance Specialist og har været hovedforfatter på den nye supplier guideline.

Henrik Laursen Møller
Henrik Laursen Møller, Product Compliance Specialist i JYSK, har været hovedforfatter på den nye supplier guideline.

Mulighed for forbedringer

Men det stopper ikke der.

“Den nye supplier guideline handler ikke kun om produktkvalitet. Den er også et vigtigt værktøj i vores arbejde med at blive mere bæredygtige. Et eksempel er vores nye emballage-guideline, som er mere miljøvenlig, og som gør det muligt for os at skifte til FSC-certificeret pap,” siger Henrik og fortsætter:

”Vi har generelt stillet nye og større krav til brugen af FSC-certificerede råmaterialer og udfasning af pvc, hvilket er eksempler på områder, hvor vi hæver barren for leverandører i fremtiden.”

Godt modtaget

Den nye supplier guideline blev præsenteret for JYSKs leverandører 20. juni, og indtil videre har den ikke givet anledning til nogen negative kommentarer.

“Den nye, fælles supplier guideline er et vigtigt skridt i arbejdet med for alvor at gøre JYSK til et globalt brand og sikre, at vi alle går i samme retning. Det er også sådan, vores leverandører har modtaget den, og generelt har alle været positive og set det som en mulighed for at udvide samarbejdet med JYSK,” siger Henrik.

Han sender derfor også en stor tak til alle de kolleger, der har været med til at lave den nye guideline.

”Der er mange kolleger fra hele organisationen, der har bidraget, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en vigtig del af grunden til, at den er blevet så godt modtaget,” siger Henrik.

Latest news

Mads Nissen

Fra støvsugerdreng til uddannet District Manager Trainee: Mads er klar til næste skridt

- Mads Nissen startede som støvsugerdreng i JYSK i 2009. Gennem årene har han både gennemført elevuddannelsen, været udtaget til talenthold og haft ansvaret for sin egen butik. Nu er Mads netop blevet uddannet til næste skridt i karrieren.

Wassan

Svensk-thailandsk Store Manager imponerer i Tårnby

- Wassan Vilhelmsson er født i Thailand, bor i Sverige og arbejder i Danmark. I Tårnby har han gjort sin JYSK-butik til en af kædens bedste, samtidig med at han har udviklet mange medarbejdere til ledere.

JYSK Italy reached 102 stores – how is it to be a member of club 100?

JYSK Italien når 102 butikker – hvordan er det at blive en del af klub 100?

- Med de nylige åbninger af butikker i Olbia, L'Aquila og Nocera Superiore den 11. april 2025 har JYSK Italien passeret 100 butikker – en stor milepæl for teamet og for landet, der åbnede sin første JYSK-butik i 2009.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office