Skip to main content

Ny logistikdirektør har klart mål: Medarbejdernes udvikling skal være i fokus

Dato:

Author: Martin Sodemann, Communications Consultant

Kategori: Careers & HR , Logistics

Henrik Madsen
Henrik Madsen har godt 25 års erfaring med at arbejde på lager.

Henrik Madsen har overtaget rollen som Logistics Director på distributionscentret i Uldum (DCU).  

Når medarbejderne går hjem, skal de vide, de har gjort en forskel.  

Sådan lyder målsætningen fra Henrik Madsen, der fra starten af marts tiltrådte i rollen som ny Logistics Director på JYSKs distributionscenter i Uldum.   

Han er nemlig selv en person, der er drevet af konstant at udvikle og forbedre sig selv, og netop derfor valgte han at søge stillingen.   

“Den primære årsag var, at der er fokus på den måde, man arbejder med ledelse og udvikling på i JYSK. Mennesket er i centrum for alt, hvad vi gør. Alle kan gøre en forskel, og det lander meget tæt på det, jeg gerne vil i forhold til at udvikle forretningen,” fortæller Henrik.   

Et step op i karrieren 

Personligt ved han præcis, hvordan udvikling ser ud. De sidste 24 år har været én lang udviklingsrejse fra jobbet som lagermedarbejder i Arla til nu at stå i spidsen for distributionscentret i Uldum.   

På vejen er han steget i graderne, har gjort sig værdifulde erfaringer og har fået mere og mere sult.  

“Nye mål og forbedringer er det, der får mig til at klikke. JYSK er et step op i min karriere, efter jeg har været i stort set alle funktioner, der også er at finde på DC’et i Uldum. Så jeg ved, hvilken betydning det har, at man har en god ledelse, der interesserer sig for det, man laver,” fortæller Henrik.   

Henrik Madsen
Henrik Madsen ønsker ikke at gro fast på sit kontor.

En synlig leder 

At interessere sig for det, man laver, er grunden til, at han ikke er revisor den dag i dag. Han startede ellers på universitetet, men 3.000 siders skatteret, var ikke hans kald. I stedet fik han arbejde på sin fars småkagefabrik, inden han endte på lageret i Arla ved årtusindskiftet.   

Sidan da har den nu 49-årige nordjyde blandt andet været teamleder, logistikchef, projektleder og lagerchef på sin vej til JYSK.   

“Noget af det, jeg har arbejdet med tidligere, er forbedringer helt ud på medarbejderniveau. I JYSK vil jeg arbejde på, at når vores medarbejdere går hjem, så ved de, om de har udviklet sig. Ligesom en sportsmand, der træner og konkurrerer med sig selv, vil man gerne se fremskridt,” fortæller Henrik.  

Selvom den første tid er fyldt med møder og introduktioner, vil han gøre sig umage for at være synlig på lageret, når han er faldet helt på plads.  

Henrik madsen blå bog:

  • ​​​2024-: Overtog stillingen som Logistics Director på JYSKs distributionscenter i Uldum.   
  • 2018-2024: Blev logistikchef og senere logistikdirektør hos Dagrofa Logistik.   
  • 2010-2018: Startede som projektleder hos Carlsberg. Blev senere national distributionsansvarlig. Besad stillingen som Warehouse Director de sidste to år.   
  • 2000-2010: Lagermedarbejder og senere teamleder hos Arla 

 

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office