Skip to main content

Ny DCU-leder vil være tæt på medarbejderne

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Logistics

Mette Margrethe Poulsen
Logistics Director på distributionscentret i Uldum, Mette Margrethe Poulsen.

Mette Margrethe Poulsen blev 1. marts 2023 ny øverste leder for JYSKs distributionscenter i Uldum. Efter de første 100 dage er hun godt i gang med at sætte sit præg på organisationen.

Da 38-årige Mette Margrethe Poulsen havde sidste dag i sit job som Logistics Development Manager hos NORMAL, klædte hele hendes team sig ud som enhjørninger. En stor gestus, der fik tårerne frem hos Mette.

”Jeg har altid godt kunnet lide eventyr og fantasy og lægger ikke skjul på, at mit yndlingsfabeldyr er enhjørninger. Det er rart nogle gange at være lidt udenfor den normale verden, da det giver et lidt andet perspektiv. Derfor hører jeg også altid fantasy-lydbøger, når jeg skal slappe af på min køretur til arbejde eller gåtur med hunden,” fortæller Mette.

Gestussen var dog ikke kun værdsat på grund af anerkendelsen af hendes interesse, men også fordi den viste Mette, at hun var lykkedes med at komme igennem som mennesket Mette.

”Jeg kan ikke kende alles familiære relationer i en stor medarbejdergruppe, men jeg vil gerne være til stede. Det er vigtigt, at de ser hele mig og ikke bare en leder, der sidder oppe på et kontor. Hvis jeg en dag kommer på arbejde klædt ud som enhjørning, skal de ikke blive overrasket,” siger Mette efterfulgt af et stort grin.

100 dage i jobbetMette Margrethe Poulsen

Den 9. juni er det 100 dage siden, at Mette havde første dag som Logistics Director på distributionscentret i Uldum (DCU). En spændende tid, der har budt på mange nye mennesker, mange nye forkortelser og en større organisationsstruktur, end hun har været vant til i sit tidligere job.

”Der er stadig sindssygt meget at lære. Det er lidt som at starte på et 1000 brikkers puslespil, hvor man starter med kanterne og får dem til at passe. Efterhånden kan man begynde at fylde ud i midten, men jeg har stadig mange blind spots. Organisationen har været super god til at tage imod mig,” siger Mette.

Den første tid har også ledt til mange erkendelser, og her er det særligt på den kulturelle del, at Mette vil sætte sit præg i første omgang.

”Efter at der har været den samme ledelse her i 15 år, er der helt sikkert nogle ting, hvor et par friske øjne ser anderledes på det. Det vil der også være i mit område, som jeg forlod hos Normal. Forhåbentlig giver nye øjne et endnu bedre resultat. Det er i hvert fald hensigten,” siger Mette.

Vil i praktik hver måned

Derfor har Mette også besluttet sig for, at hun vil i praktik én dag om måneden på skift i de forskellige afdelinger på DCU. På den måde kan hun komme i snak med alle uanset position og anciennitet i JYSK.

”Jeg har været glad for at møde medarbejderne og få feedback alle steder fra. Det er et stort fokus for mig, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, og her tror jeg, at vi kan blive endnu bedre, og derfor er det også et af vores fokuspunkter i den kommende tid,” siger hun.

Mette ser nemlig glade medarbejdere som det allervigtigste for, at hun kan levere de resultater, som hun både selv gerne vil, og som også forventes af hende.

”Jeg tror på, at når man kigger på en klassisk organisation, så skal den vendes om. Ville man mærke, at jeg ikke er her i en kort periode? Nej. Ville man mærke, at medarbejderne ikke er her? Ja. Jeg føler mig ikke vigtig. Der er nogle, der har påtaget sig et større ansvar, men som mennesker er vi alle lige,” siger Mette.

blå bog: mette margrethe poulsen

  • 38 år
  • Bor i Hinnerup med sin kæreste Jannick og hunden, Kejser, der er labradoodle
  • Fritidsinteresser: Eventyr og fantasy, styrketræning (crossfit og styrkeløft) og kreative projekter
  • Uddannet cand.merc. i International Business
  • Kommer fra et job som Logistics Development Manager i NORMAL og har før det været Head of Supply Chain & Logistics hos Femilet og var inden da fem år i Dansk Supermarked (nu Salling Group).

Latest news

Rami Jensen, President & CEO of JYSK

Update fra vores CEO: Fantastiske resultater på tværs af JYSK

- Vi er nu godt inde i anden halvdel af finansåret 2024/25, og vi ser flotte resultater på tværs af JYSK, hvor vi byder et rekordstort antal nye kunder velkommen til vores butikker, og vi slår omsætningsrekorder, ikke kun på vores samlede omsætning, men også på genåbninger af butikker og nye butiksåbninger.

JYSK Spain and Morocco

Julia og Pelayo hjælper til i de første JYSK-butikker i Marokko

- To spanske medarbejdere er en del af det internationale JYSK-team i Marokko.

JYSK celebrates 150 stores in Romania

JYSK fejrer 150 butikker i Rumænien

- Den 150. JYSK-butik i Rumænien blev indviet i Mamaia Nord, Constanța, med en festlig begivenhed og gode tilbud.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office