Skip to main content

Nordjysk District Manager fejres internationalt

Dato:

Author: Anja Fris Nielsen, Communications Consultant

Kategori: Awards , Careers & HR , People , Strategy

Michael Rasmussen har været District Manager i JYSK i 13 år. De seneste 10 år med ansvar for 12 butikker i Nordjylland. Nu er han blevet internationalt anerkendt som den bedste District Manager i kategorien ”Most Ready for Customers” og er klar til at føre JYSKs nye strategi ud i livet.

Michael Rasmussen blev kåret som den bedste District Manager i kategorien "Most Ready for Customers".
Michael Rasmussen blev kåret som den bedste District Manager i kategorien "Most Ready for Customers".

På sin regelmæssige rute fra Skagen til Brønderslev besøger Michael Rasmussen de nordjyske JYSK-butikker for at sikre, at de er klar til den nye sæson. Denne gang er der ekstra god energi og motivation med i bilen for at gøre JYSK til kundernes førstevalg inden for boligindretning og søvn.

Den 42-årige District Manager er netop vendt hjem fra Budapest, hvor han i starten af september deltog i kick-off på JYSKs nye strategi sammen med over 400 kolleger fra hele retail-organisationen. Her blev han fejret som den bedste District Manager i kategorien ”Most Ready for Customers”.

Karriere i JYSK:

2015 - District Manager, Nordjylland

2012 - District Manager, Nord København

2011 - District Manager Trainee, JYSK Randers

2011 - Store Manager, JYSK Randers

2008 - Store Manager, JYSK Tilst

2007 - Store Manager, JYSK Kolding

2006 - Store Manager, JYSK Fredericia

2005 - Store Manager Trainee, JYSK Tilst

2003 - Elev, JYSK Tilst

”Det var en helt vild oplevelse. Jeg har været med i mange år, men den havde jeg alligevel ikke set komme,” fortæller Michael.

Det er ikke første gang, Michael står øverst på podiet. Sidste år blev hans distrikt i Nordjylland kåret som det bedste i Danmark ved JYSK Awards. En titel, han også har vundet flere gange.

Hyldest til de nordjyske Store Managers

For Michael er prisen først og fremmest en anerkendelse af de nordjyske Store Managers og kolleger, der hver dag arbejder for at give kunderne et godt tilbud.

”Det er Store Managers’ fortjeneste. Det er dem, der knokler ude i butikkerne sammen med kollegerne for at sikre, at alt står flot, når kunderne træder ind. Det er en kæmpe præstation, som hele distriktet fortjener,” siger han.

Som District Manager arbejder Michael tæt sammen med Store Managers for at udvikle butikkerne og skabe resultater.

”Man kan kun skabe resultater ved at udvikle sit team. Det motiverer mig meget at opnå gode resultater, men det handler lige så meget om at udvikle mennesker og hjælpe dem med at nå deres egne mål og drømme,” fortæller han.

Ny strategi: Customers’ first choice

Michael Rasmussen
Michael får sammen med øvrige District Managers mere tid til butikkerne.

Som en del af JYSKs nye strategi, ”Customers’ first choice”, får District Managers en opdateret rolle, der giver mere fleksibilitet til at træne medarbejdere og arbejde endnu tættere sammen med den enkelte butik.

”Den nye rolle hænger godt sammen med strategien. Vi får mulighed for at behandle butikkerne mere individuelt, og det giver mere luft og fleksibilitet, som kun er en fordel for butikkerne,” forklarer Michael.

Tilbage i bilen på vej til Brønderslev har Michael strategien med i baghovedet. For ham er det vigtigste nu at få strategien ud og leve i butikkerne.

”Vi skal alle arbejde mod det samme mål og sætte kunden i fokus. Jeg suger strategien til mig, og så skal vi ud over stepperne,” afslutter han med et smil.

Latest news

Michael Rasmussen blev kåret som den bedste District Manager i kategorien "Most Ready for Customers".

Nordjysk District Manager fejres internationalt

- Michael Rasmussen har været District Manager i JYSK i 13 år. De seneste 10 år med ansvar for 12 butikker i Nordjylland. Nu er han blevet internationalt anerkendt som den bedste District Manager i kategorien ”Most Ready for Customers” og er klar til at føre JYSKs nye strategi ud i livet.

A blue and white JYSK store front

JYSK leverer rekordomsætning i presset marked

- I regnskabsåret 2024/25 øgede JYSK sin omsætning med 11,8 procent til 46,3 milliarder DKK. JYSK satte også rekord med 13,7 millioner nye kunder, der valgte at handle gode tilbud inden for søvn og bolig.

Nova uloga približiće District Managere prodavnicama

District Managers rykker tættere på butikkerne

- Fremadrettet får District Managers mere fleksibilitet og tid til at træne Store Managers og udvikle deres butikker med en opdateret rolle.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office