Skip to main content

Mesteren mod manageren: Kan en butikschef slå en guldvinder?

Dato:

Author: Martin Sodemann, Communications Consultant

Kategori: Careers & HR , People

Peter Rosenmeier og Jonas Høxbro har begge spillet bordtennis hele deres liv, men karrieremæssigt er de gået vidt forskellige veje. Nu har JYSK, der er hovedsponsor for Parasport Danmark, samlet dem til en duel. 

Den ene gør klar til sommersortiment, mens den anden forbereder sig på en tur til Paris. Den ene er Store Manager i Nykøbing på Mors, den anden er dobbelt paralympisk mester. 

Jonas Høxbro og Peter Rosenmeier lever forskellige liv, men en forårsdag i Brøndby stod de alligevel overfor hinanden. 

For blandt forskellighederne har de en ting tilfælles – deres kærlighed til bordtennis.  

“Det er jo en del af min identitet, så det betyder rigtig meget, og jeg kommer til at spille i rigtig mange år,” fortæller Peter Rosenmeier, inden Jonas Høxbro stemmer i. 

“Da jeg var yngre, spillede jeg 4-5 gange om ugen. Det fyldte så meget, at skolen nærmest var andenprioritet,” fortæller Store Manageren. 

Men for Jonas begyndte andre ting at trække i ham, da han nåede teenageårene. Derfor er bordtennis nu droslet ned til at være én gang om ugen, mens Peter Rosenmeier er ved at træne op til de Paralympiske Lege for sjette gang.  

Med æren i behold 

Så spørgsmålet var – kunne Jonas overhovedet stille noget op imod Rosenmeier, der to gange har taget guld med hjem fra både PL og VM? 

Ikke meget tydede på det i det første sæt.  

Her blev det til en sejr på 11-3 til paraatleten.  

11-5 lød sejren på i andet sæt, men så kom forløsningen. Tredje sæt endte nemlig med en sejr på 11-9 til Store Manageren.  

I sidste endte tabte han 3-1 i bedst ud af fem, men på dagen var de begge vindere. De var nemlig i deres rette element, hvor der var plads til gode dueller, masser af grin og en snak om deres fælles passion, der bød på en lille overraskelse.  

Jonas og Peter snakker
Peter Rosenmeier er altid repræsenteret i hallen. Der hænger nemlig et stort billede af den dobbelte paralympiske mester.

Drømmen om guld 

“Vi havde faktisk samme træner på et tidspunkt. Jeg kan huske, han snakkede konstant om Peter Rosenmeier, og at I skulle til PL i Beijing i 2008, hvor Peter så vinder, og så blev han jo ved med at snakke om det,” fortæller Jonas Høxbro med et grin.  

“Det er godt nok længe siden. Der er sket meget siden dengang,” fortæller Peter Rosenmeier, inden Jonas Høxbro følger op med et spørgsmål. 

“Du har jo vundet to gange. Guld... er det stadig realistisk?” 

“Ja, det er det. Jeg ligger stadig nummer ét i verden, men der er sket meget indenfor sporten, så det bliver svært. Men jeg har jo noget erfaring med, og det skal være en fordel for mig,” lyder det fra Peter Rosenmeier. 

Om kampen mod Jonas giver lidt ekstra erfaring, skal være usagt. Men sikkert er det, at Jonas og JYSK kommer til at heppe med, når Peter Rosenmeier drager til de Paralympiske Lege i Paris, der begynder 28. august og slutter 12 dage senere den 8. september.  

Latest news

Man in a blue shirt and tie smiling

Lars-Kristian fejrer 40 år i JYSK

- Den 1. juli 2025 markerer Retail Manager Lars-Kristian Koudal en stor milepæl med sit 40-års jubilæum hos JYSK. Som den medarbejder med længst anciennitet i JYSK Tyskland er hans karriere et tydeligt eksempel på dedikation og en dybt forankret passion for detailhandel.

JYSK Germany celebrates transition to Unified Commerce

Tyskland lancerer Unified Commerce

- JYSK fortsætter rejsen mod omnichannel ved at implementere Unified Commerce i de første tre JYSK-butikker i Tyskland.

a man and woman sitting in a sofa cheering

Hverdagsscenarier er i fokus i JYSKs nye kampagne

- I løbet af sommeren 2025 vil JYSK indfange hverdagsøjeblikke gennem tv og sociale medier med en ny, mere relaterbar markedsføringskampagne.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office