Skip to main content

Landsholdsspiller får JYSK-legat på 50.000 kroner

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori:

Kaare Momme Nielsen
Kaare Momme Nielsen fik efter åbningskampen overrakt legatet af Kristine Brunsborg. Foto: Lars Møller for Parasport Danmark

Kaare Momme Nielsen, landsholdsspiller i kørestolsrugby, blev mandag aften første modtager af JYSKs ”Bring Dedication”-legat, da Danmark slog Brasilien i åbningskampen ved VM i Vejle.

kaare momme nielsen

  • Alder: 30 år
  • Klub: Aarhus Burnouts
  • Handicap: Rygmarvsskade efter en ulykke i 2010

Da Danmark og Brasilien mandag aften tørnede sammen i åbningskampen ved VM i kørestolsrugby i Vejle, var det kulminationen på en lang, intens og krævende forberedelse.

Oveni sejren fik landsholdsspiller Kaare Momme Nielsen en ekstra belønning for anstrengelserne og en ny motivation for at fortsætte sin udvikling og det hårde arbejde. Han er nemlig den første modtager af JYSKs Bring Dedication-legat.

Legatmodtagerne udpeges af et udvalg bestående af repræsentanter fra JYSK og Parasport Danmark, og det er især Kaares udvikling gennem det seneste år, der har gjort ham fortjent til legatet på 50.000 kroner.

"Kaare er en meget lovende spiller, der særligt det seneste år har taget store skridt fremad. Han arbejder disciplineret for at forbedre både sit eget spil og sit samspil med resten af landsholdet, og samtidig er han mentalt stærk og laver ikke ret mange fejl. Det gør ham til en meget central spiller for landsholdet i de kommende år,” siger elitechef i Parasport Danmark, Michael Møllgaard Nielsen.

Et nyt legat

Danmark-Brasilien
Danmark vandt 62-45 over Brasilien i åbningskampen ved VM i kørestolsrugby i Vejle. Foto: Lars Møller for Parasport Danmark

”Bring Dedication”-legatet blev introduceret, da JYSK og Parasport Danmark i starten af året forlængede hovedsponsoraftalen, der startede helt tilbage i 1989 og er Danmarks længstvarende sportssponsorat. Legatet dækker over en pulje på 200.000 kroner årligt, som uddeles til en eller flere lovende atleter i parasporten, der udviser en særlig dedikation.

”’Bring dedication, meet possibilities’ er en nøglesætning i JYSK, fordi vi gerne vil udvikle og belønne de medarbejdere, der vil mere. På samme måde vil JYSK også gerne åbne nye døre og muligheder for nogle af de atleter, der i fremtiden forhåbentlig kan hive PL-medaljer hjem til Danmark,” siger Communications Director i JYSK, Åse Andersson.

De andre modtagere af dette års ”Bring Dedication”-legat bliver offentliggjort inden årets udgang.

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office