Skip to main content

Kulturnatten i København med et strejf af JYSK

Dato:

Author: Mikkel Barkler, Communications Consultant

Kategori: People

Statuer og håndklæder er en sjælden kombination, men det var ikke desto mindre tilfældet ved en installation, da det årlige event Kulturnatten løb af stablen i København fredag den 11. oktober.

Billeder fra Kulturnatten fredag den 11. oktober.


Afstøbninger, håndklæder og en saunagus-mester – dette var ingredienserne for en aften på Den Kgl. Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus, der var en af mange lokationer, man kunne besøge til Kulturnatten i København.

Hvad er saunagus?

Saunagus er en session af 10-15 minutter i en sauna, hvor en person (saunagusmester) ved hjælp af olier, vand og is gør saunaoplevelsen til noget helt nyt, når elementerne tilføres saunaens varme ovn. Saunagusmesteren vifter herefter varmen rundt i saunaen med sit håndklæde for optimal fordeling af varmen. 

Kilde: Saunagus-mesteren.dk

I den forbindelse havde kunstneren Rine Rodin valgt at lave en alternativ fortolkning af de afstøbninger og statuer, der normalt pryder Statens Museum for Kunst.

”Afstøbningerne har været brugt til at forme vores kultur i vesten, hvor vi har set på dem som det ultimative æstetiske, og det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved,” siger Rine Rodin om sit værk.

Afstøbningerne og statuerne, der normalt er værker i sig selv, var derfor i anledning af Kulturnatten tildækket af håndklæder fra JYSK, og trådte i den forbindelse ind på scenen som sit eget værk.

”De nøgne statuer har håndklæder på for at sætte dem ind i saunagusens verden, og samtidig giver det dem en nærmest livagtig tilstedeværelse,” siger Rine.

SAUNAGUS OG UNDRENDE GÆSTER

For at gøre saunagus-oplevelsen mere ægte og livagtig, deltog sølvvinderen af DM i saunagus, Thomas Frank også i eventet. Med sine bevægelser var han med til gøre værket mere levende.

Mere end 700 gæster havde fundet vej til værket i Vestindisk Pakhus. Og blandt de mange publikummer var der undren at spore over håndklædernes rolle. Men som værket fik lov til at folde sig ud, blev den undrende stemning vendt til smil og nysgerrighed.

I alt bidrog JYSK med cirka 200 håndklæder, som efterfølgende er doneret til Kirkens Korshær, så de fortsat kan gøre gavn. 

Fakta om kulturnatten:

  • Kulturnatten i København har været afholdt siden 1993
  • Mere end 250 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier, parker og pladser over hele byen byder publikum velkommen 
  • Det er Københavns største endagsbegivenhed med over 94.000 solgte Kulturpas i 2018

Kilde: Kulturnatten.dk

 

Latest news

JYSK expands in Türkiye and plans to double number of stores

JYSK udvider i Tyrkiet og planlægger at fordoble antallet af butikker

- JYSK har netop åbnet sin første butik uden for Istanbul i Bursa, som ligger i Marmara-regionen. I tråd med strategien om at være Customers' first choice accelererer JYSK ekspansionen i Tyrkiet og planlægger at fordoble antallet af butikker i løbet af det nuværende regnskabsår 2025/26.

Til JYSK Awards 2025 blev uddelt priser til de medarbejdere og butikker, som har leveret en ekstraordinær indsats det seneste år.

Vinderne af JYSK awards 2025 er…

- Lørdag den 15. november blev den årlige JYSK-fest afholdt i Odense. Her var mere end 2.500 JYSK-medarbejdere og partnere fra hele landet samlet for at fejre det seneste års succeser og hylde de medarbejdere og butikker, der har gjort en ekstraordinær indsats.

One of the biggest IT projects in JYSK’s history is now complete in our biggest market

Et af de største IT-projekter i JYSKs historie er nu afsluttet på vores største marked

- Den 6. november fuldførte JYSK Tyskland sin overgang til Unified Commerce. Det betyder, at mere end 920 butikker har fået et nyt system på blot fem måneder. Men hvordan gik projektet egentlig, og hvad siger vores kolleger?

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office