Skip to main content

JYSK tredobler bonus til butiksmedarbejdere efter rekordår

Dato:

Author: Anja Fris Nielsen, Communications Consultant

Kategori: Attractive Stores , People , Sales Growth

Et rekordstort antal kunder i seneste regnskabsår har resulteret i tæt på en tredobling af bonusudbetalingen til JYSKs medarbejdere i de danske butikker.

JYSK tredobler bonus til butiksmedarbejdere
JYSK udbetaler i seneste regnskabsår en rekordstor bonus til butiksmedarbejdere.

Det har været et godt år i JYSK. Detailkæden har i seneste regnskabsår omsat for 46,3 milliarder kroner, budt 13,7 millioner nye kunder velkommen globalt, og der er slået salgsrekorder i næsten alle danske JYSK-butikker.

Fremgangen i butikkerne afspejles i årets bonusudbetaling til butiksmedarbejderne, der hver dag hjælper og servicerer kunderne med gode tilbud inden for skandinavisk søvn- og boligtilbehør.

I alt har 112 ud af 117 danske JYSK-butikker skabt imponerende resultater, og det udløser en bonus på i alt 22,8 millioner kroner. Det svarer til et gennemsnit på 20.000 kroner per medarbejder i de omfattede butikker.

Det er næsten en tredobling af bonussen sammenlignet med sidste år, hvor JYSK udbetalte i alt 8,3 millioner kroner til butiksmedarbejdere.

”Vi har haft et fantastisk år i JYSK. Vi har haft de rigtige priser, de rigtige varer og selvfølgelig Danmarks bedste kundeservice,” siger Bo Viktor Andersen, Country Director i JYSK Danmark.

Vækst kommer medarbejderne til gode

Bonusordningen har altid eksisteret i JYSK, som en ekstra anerkendelse til de mange butiksmedarbejdere, der bidrager til detailkædens fortsatte vækst.

”Vi har nogle dygtige og dedikerede medarbejdere ude i butikkerne, som er der for kunderne. Det har altid været i Lars Larsens ånd, at når vi skaber resultater, så kommer det medarbejderne til gode. Det er fuldt fortjent,” siger Bo Viktor Andersen, Country Director i JYSK Danmark.

Butiksmedarbejdere i JYSK får bonus baseret på fremgangen i den pågældende butik sammenlignet med året før. Bonusudbetalingen varierer derfor fra butik til butik. I den enkelte butik får alle fuldtidsmedarbejdere en lige stor bonus.

bonusordning

Hvert år udbetaler JYSK bonus til medarbejdere i butikkerne baseret på den enkelte butiks resultater og serviceniveau.

  • Der er i regnskabsåret 2024/25 udbetalt 22.800.000 kroner fordelt på 112 af 117 butikker
  • Det giver et gennemsnit per medarbejder på 20.000 kroner
  • Den største bonusudbetaling er på 40.000 kroner

 

Latest news

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

JYSK Garden assortment 2026.

Stuen flytter udenfor i årets havesortiment fra JYSK

- Det bliver stadig mere populært at indrette uderummet, som var det en forlængelse af stuen. Den tendens afspejler sig i JYSKs havesortiment, hvor loungesæt, sofaer og store middagsborde fremhæves i udemiljøet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office