Skip to main content

JYSK går viralt med Carl Erik på TikTok

Dato:

Author: Mikkel Barkler, Communications Consultant

Kategori: E-Business

JYSK og Carl Erik går viralt

Flere end 2,5 millioner visninger og en masse positive reaktioner – JYSKs TikTok-profil er gået viralt i Danmark med Carl Erik, der forsøger sig med Generation Zs slang-udtryk.  

Demure, fam, ick og pookie – hvis du ved præcis, hvad det betyder, er der stor sandsynlighed for, at du befinder dig i generation Z (Gen Z), og hvis du er ét stort spørgsmålstegn, så læs med her. 

Trenden hedder ”Gen Z marketing script”, og det går i al sin enkelthed ud på at få en person fra en ældre generation til at forsøge sig med slangudtryk, der primært florerer hos en yngre generation – i dette tilfælde Gen Z.

Formålet med trenden er at vise, hvordan sproget udvikler sig, og hvordan det kan være lidt svært altid at følge med i alle de nye ord, der opstår, i takt med at nye generationer vinder frem. 

”Trenden har været delt både internationalt og nationalt, og da vi så et sjovt eksempel fra Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard, blev vi inspireret til, hvordan JYSK måske kunne tappe ind i samme trend. Heldigvis var Carl Erik ikke svær at overtale, og han var med det samme klar til at hoppe i sin JYSK-jakke og optage med os,” siger Sara Horsted Berthelsen, der er TikTok Specialist i JYSK. 


Det skulle vise sig at være en god idé at hoppe med på trenden for JYSK, der med videoen af Carl Erik, som forsøger sig på de unges facon, i skrivende stund har flere end 2,5 millioner visninger alene i Danmark. 

”Vi har været enormt overvældede over alle de reaktioner, vi har fået både fra andre TikTok-brugere på platformen, men også internt fra kolleger, der har lagt mærke til, at den er nået rigtig langt ud. Derudover er det en sjov og anderledes måde at tale om et brand eller produkter på, så derfor var det også oplagt for JYSK til at ramme netop den yngre målgruppe, hvis man spørger TikTok-teamet i JYSK,” siger Sara.

Sjovt at være med

Carl Erik startede JYSKs reklameafdeling i 1982, og kunne i 2022 fejre 40-års jubilæum, inden han gik på pension samme år.

”Dengang jeg startede, var noget af det vildeste, vi kunne lave, en annonce i avisen, og så var det ellers bare med at krydse fingre og håbe, at kunderne ville komme. Der var budskabet meget på de gode tilbud, vi havde og det er det jo også i dag, men der er bestemt også kommet mange nye tiltag til i hele vores digitale rejse. Der går det jo lidt stærkere i dag, må man sige, og det er noget lidt andet indhold, der bliver lavet,” siger Carl Erik. 

Spørger man ham, om han kendte nogle af udtrykkene, han blev præsenteret for, svarer han:
”Ikke ét eneste, men jeg er glad for, at videoen er blevet god, og at vi har fået mange positive reaktioner. Selvom jeg er gået på pension, nyder jeg at kunne bidrage på den måde, jeg nu kan, også selvom joken ligger lidt på pensionisten her – så længe det er positivt for JYSK, er jeg klar,” siger Carl Erik.

Carl Erik har blandt andet været med til at lave JYSKs første TV-reklame fra 1987, hvor Lars Larsen for første gang introducerede verden for, ”Go’ daw, jeg har et godt tilbud.” 

Fakta om Tiktok i JYSK:

  • Videoen blev delt den 1. november 2024 og havde allerede fem dage senere over 1 million visninger. I skrivende stund er det tal vokset til flere end 2,5 millioner i Danmark.
  • JYSK har været aktiv på TikTok siden september 2023, og havde, inden den officielle udrulning, haft en forsøgskonto. 

 

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office