Første fire Store Managers i Rusland forbereder sig til april
Dato:
Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR
Kategori: Careers & HR , Expansion , People
Forud for den første JYSK-butiksåbning i Rusland til april har fire fremtidige Store Managers været i hård træning for at blive klar.
Som en del af deres træning har de fire kommende Store Managers været i Polen og Kroatien for at se, hvordan man driver en JYSK-butik i tråd med vores succesfulde koncepter.
Lokale kolleger fra både Polen og Kroatien delte ud af gode erfaringer til deres nye JYSK-partnere og ønskede dem alt det bedste til åbningen i Rusland til april 2020.
GOJYSK.com har bedt de fire Store Managers fortælle om deres første indtryk af JYSK, som praktisk talt er ukendt i Rusland.
MØD DE FIRE STORE MANAGERS HER:
Alexey Koroteev, 31
Store Manager i det nordlige Moskva/Altuf’evo
Hvorfor ville du gerne være Store Manager i JYSK?
De primære grunde for mig var JYSKs værdier, muligheden for at være med til at opbygge en virksomhed fra bunden på det russiske marked og så virksomhedens ambitiøse mål.
Hvad lærte du af træningen i Polen og Kroatien?
Jeg så konkrete eksempler på, hvordan man arbejder i forskellige lande og i forskellige butikker. Jeg har fået meget information om butikker, medarbejdere, produkter, koncepter, logistik og meget andet. Og så har jeg selvfølgelig lært et par ord på polsk og kroatisk.
Hvad glæder du dig mest til ved åbningen af din butik?
Vores kunders første reaktioner og indtryk af butikkerne.
Andrey Achkasov, 35
Store Manager i Troika
Hvorfor ville du gerne være Store Manager i JYSK?
Min egen måde at leve på ligger meget tæt på værdierne i JYSK. Og da jeg fandt ud af, at virksomheden var på vej til Rusland, vidste jeg, at det skulle være mit valg.
Hvad glæder du dig mest til ved åbningen af din butik?
At sætte det stærkeste hold. Udvælgelsen af det hold, som vi begynder med, er grundlaget for alting, ikke bare i min butik, men for JYSK generelt i Rusland.
Fomin Vladimir, 36
Store Manager i det sydvestlige Moskva i Yasenevo-distriktet
Hvorfor ville du gerne være Store Manager i JYSK?
Jeg kan rigtig godt lide, at virksomheden ikke kun sætter ambitiøse mål, men faktisk også opnår dem alle sammen. Samtidig med at man giver hver enkelt medarbejder mulighed for at vokse sammen med virksomheden. “Bring dedication. Meet possibilities.” – det motto er ikke kun ord. Det er opskriften på succes for alle involverede.
Hvad lærte du af træningen i Polen og Kroatien?
Jeg fik prøvet alle processer i butikken: bestille produkter, modtage produkter, arbejde bag disken, forberede butikken til en kampagne, skifte koncepter, arbejde med forskellige rapporter osv.
Hvad var det mest brugbare, du lærte om JYSK, som du kan tage med dig til Rusland?
Det mest brugbare var at forstå ånden i virksomheden, og om den er ens på tværs af landene. Og så gik det op for mig, at hovedårsagen til nye sejre er holdånden blandt medarbejderne, uanset hvor butikken ligger.
Anton Belikov, 39
Store Manager i det sydøstlige Moskva i Maryino-distriktet
Hvorfor ville du gerne være Store Manager i JYSK?
Jeg besluttede mig for at blive en del af JYSK Rusland-holdet i oktober 2019, da jeg fandt ud af, at virksomheden var på vej ind i landet. Jeg kunne godt lide virksomheden, arbejdsfilosofien, tilgangen til kunder og medarbejdere. Så nu er jeg her.
Hvad lærte du af træningen i Polen og Kroatien?
Jeg forsøgte at lære virksomheden bedre at kende, at lære alle arbejdsprocesserne, hvordan butikken fungerer, og jeg forsøgte at få indsigt og erfaring, som jeg kan dele med mine kolleger i fremtiden og på den måde få dem til at udvikle sig. Og at bygge bekvemme, smukke, kundeorienterede butikker i Moskva.