Skip to main content

Et trygt hjem for vilde bier

Dato:

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Sustainability , Product Assortment

Et samarbejde med en studerende resulterede i konkrete ændringer på JYSKs insekthotel. Alt sammen til gavn for den truede, vilde bi.

En gruppe tyske studerende fra Flensburg University of Applied Sciences fik til opgave  at komme med deres bud på, hvordan JYSK kunne gøre et udvalgt produkt mere bæredygtigt.

Johannes
Johannes med sin prototype af insekthotellet.



En af disse studerende var Johannes Rapp, som læser Intermedia & Marketing.

"Jeg kunne godt lide tanken om at arbejde sammen med en virksomhed, og JYSK har mange interessante aspekter i forhold til bæredygtighed,” siger Johannes.
  
De studerende måtte selv vælge produktet, og Johannes gik på opdagelse på JYSKs hjemmeside, hvor han faldt over et insekthotel. Det blev startskuddet til en udførlig analyse af JYSKs produkt samt øvrige insekthoteller på markedet.

Bambus er bedst

”Mange insekthoteller indeholder flere forskellige elementer, fordi mange tror, at det så kan huse flere forskellige arter. Men det er sjældent tilfældet og i værste fald, kan man lokke biens fjender til huset – eksempelvis ørentviste, der spiser vilde bier,” fortæller Johannes.

Endvidere fortæller Johannes, at det primært er de vilde bier, der mangler et hjem. Og vil man skabe et godt hjem til dem, er bambus det ideelle valg. Bambus skal være forsigtig udboret, da bierne ellers kan rive sig på splinter og beskadige vingerne. 

Vidste du...

at mens honningbier lever i flok i bikuber, lever vilde bier oftest alene? Og at bambusrør udgør et ideelt hjem?

Lille forandring, stor effekt

Både Johannes og JYSK har været meget tilfredse med samarbejdet, som resulterede i helt  konkrete ændringsforslag.
  
”Johannes havde flere væsentlige input, blandt andet hvor vigtigt det er, at bambus er udboret på forsigtig vis. Derfor tog vi fat i vores leverandør, og det insekthotel, vi sælger i dag, består af omhyggelig udboret bambus,” fortæller Stine Bruland, der er Category Buyer, Garden. 

Johannes er glad for, at JYSK har implementeret nogle af resultaterne fra hans analyse. 

”Det er positivt, at en virksomhed bruger kræfter på ændringer – også i lille skala; i dette tilfælde et enkelt produkt. Forhåbentligt betyder det, at flere vilde bier vil finde et hjem. Og det har stor betydning for bevarelse af biodiversiteten og bestøvning,” siger Johannes. 


 

Grafiske illustrationer tegnet af Johannes skal hjælpe kunderne med at placere insekthotellet korrekt.

Latest news

JYSK certifications and memberships

Her er fire produktcertificeringer, der er værd at kende

- Kvalitet, sikkerhed og ansvarligt indkøb er essentielle elementer JYSKs bæredygtighedsstrategi: A great offer for Generations.

JYSK Italy completes Unified Commerce as the last former DBL country

JYSK gennemfører en stor IT-transformation med Unified Commerce

- JYSK har nået en vigtig milepæl i sit One JYSK-program, da det sidste tidligere Dänisches Bettenlager (DBL)-land har skiftet over på den integrerede Unified Commerce (UC)-platform.

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

- For 20. år i træk støtter JYSK og Lars Larsen Group Danmarks Indsamling. I år donerede de to virksomheder igen 2 millioner kroner til at hjælpe børn i verdens glemte kriser.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office