Skip to main content

Efter 40 år hos JYSK: ”JYSKs ånd er der stadigvæk”

Dato:

Author: Lasse Rask, Communications Intern

Kategori: Careers & HR , People

Susanne Jørgensen hyldes ved ankomst
Susanne Jørgensen hyldes ved ankomsten til hovedkontoret i Brabrand om morgenen d. 19. september.

Susanne Jørgensen fejrer 40-års jubilæum hos JYSK, men det hele startede ved en tilfældighed. 

For Susanne Jørgensen lå det overhovedet ikke i kortene, at hele hendes arbejdsliv ville komme til at foregå i JYSK. Det var nemlig hendes søsters ansættelse i en JYSK-butik, der gjorde, at Susanne, eller ”Sanne” som hun også bliver kaldt, fik foden indenfor i JYSK.

Susanne, der i dag arbejder som Supply Planner på hovedkontoret i Brabrand, er oprindeligt fra Aars, hvor hun ikke fik færdiggjort sit skoleforløb på Aars Handelsskole, før en elevplads hos JYSK i København trak hende væk fra Himmerland og satte gang i en lang karriere hos JYSK, hvor hun gennem de mange år hos virksomheden har haft flere forskellige stillinger.

Susanne Jørgensen

  • Født i 1965
  • Bor i Horsens med sin mand Frede Jørgensen, Project Manager, Operations Excellence i JYSK, og har tre døtre.
  • Susannes mand har selv fejret 40-års jubilæum hos JYSK, ligesom to af Susannes døtre og hendes lillesøster også arbejder i JYSK

Vidste ikke, hvad JYSK var

Den første var dog i København, hvor hun brugte de første 1,5 år af sin elevtid. Susannes søster var ansat i butikken i Valby, og da søsterens kæreste, som samtidig var distriktschef, nævnte, at Valby-butikken manglede en elev, sprang den skoletrætte Susanne til og startede allerede den følgende uge.

”Jeg havde overhovedet ingen idé om, hvad JYSK var – jeg havde kun været i en JYSK butik én gang før.”

Det er dog tydeligt, at netop det første 1,5 år hos JYSK, hvor JYSK stadigvæk var en ung virksomhed og langt fra den internationale virksomhed, som den er i dag, spillede en essentiel rolle i, at Susanne stadigvæk er en del af JYSK.

”I de første 14 dage af min elevtid hjalp jeg med at bygge Vesterbro-butikken op, da den skulle til at åbne. Her så jeg jo, hvordan samarbejdet var, og hvor meget man kom hinanden ved. Der skete jo utrolig mange ting de første dage. Dengang sov personalet jo sammen i butikkerne, når man havde været ude at spise og fejre åbningen af den nye butik,” fortæller Susanne og fortsætter:

Susanne Jørgensen ved Lars Larsens statue
Susanne Jørgenen ved siden af Lars Larsens statue i receptionen på hovedkontoret i Brabrand. "Larsen", som Susanne kalder JYSKs grundlægger, inviterede blandt andre Susanne på sejltur på Silkeborgsøerne ifm. hendes 15-års jubilæum. 

”Min tid på Sjælland, hvor der var mange nye åbninger af butikker, var jo en tid i JYSK, der aldrig kommer igen, fordi tingene i dag kører på en helt anden måde, end de gjorde dengang. De var nogle gode år, som man tænker tilbage på med et stort smil.”

De tre K’er

Efter starten på Sjælland vendte Susanne tilbage til Jylland, hvor karrieren gik videre hos JYSK som blandt andet butikschef og chef for lagerstyring på det daværende lager i Middelfart.

Etableringen af det nuværende distributionscenter i Uldum betød dog, at Susanne søgte mod hovedkontoret i Brabrand og endte i Flow of Goods i den samme stilling, som hun besidder i dag, omend jobbet og afdelingen har ændret sig meget gennem de sidste mange år.

Alligevel bemærker Susanne, som har været med under den store udvikling, som JYSK har gennemgået i de sidste 40 år, at noget alligevel er ved det gamle:

”Det er blevet stort, men JYSKs ånd er der stadigvæk. Det er den, jeg er blevet opdraget med gennem min tid her, kan man sige. De tre K’er, de gamle JYSK-values: Købmand, kollega og korpsånd. Det er vi jo alt sammen stadigvæk. Det synes jeg.”

 

Latest news

JYSK Belgium wins Best Retail Chain

Jorden rundt: Støtte til oversvømmede områder, priser og butiksåbninger

- Fra tid til anden samler vi op på nylige begivenheder og aktiviteter i nogle af JYSK-landene.

Grønløkkevej

”Den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på” 

- JYSK Grønløkkevej i Odense er blevet indstillet til prisen Årets Læreplads 2024. Det er en af butikkens tidligere elever, der har været medvirkende til, at butikken er blevet indstillet. 

JYSK store

JYSK udbetaler bonus på over 13 millioner kroner

- 8,3 millioner kroner går til medarbejderne i butikkerne, mens 5,5 millioner kroner går til medarbejderne på distributionscentret i Uldum.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office