Skip to main content

”Den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på” 

Dato:

Author: Lasse Rask, Student Help, Communications

Kategori: Awards

Grønløkkevej
Fra venstre: Salgsleder, Julie Sørensen Andreasen, Store Manager, Mads Korsgaard Andersen og District Manager, Morten Beyer.

JYSK Grønløkkevej i Odense er blevet indstillet til prisen Årets Læreplads 2024. Det er en af butikkens tidligere elever, der har været medvirkende til, at butikken er blevet indstillet. 

Når den landsdækkende kåring af Årets Læreplads uddeles i november, er det med JYSK-butikken på Grønløkkevej i Odense som en af de nominerede. Det står klart efter, at Business College Syd officielt har indstillet JYSK Grønløkkevej til prisen, der uddeles af interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.  

Julie Sørensen Andreasen var den, der oprindeligt indstillede Grønløkkevej på baggrund af sin egen elevtid i butikken. Hun arbejder i dag som salgsleder i JYSK Ørbækvej i Odense, men tilbragte det forgangne år hos Grønløkkevej som elev. 

”Grønløkkevej er uden tvivl den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på. Det skyldes både ledelsen og mine kolleger, men også den måde dagligdagen kørte på derude. Der var en god struktur, og vi matchede bare hinanden rigtig godt og spillede hinanden gode. Derudover havde vi et helt fantastisk socialt samvær derude, som jeg ikke har oplevet før.” 

Rammer lige i hjertet 

Store Manager i JYSK Grønløkkevej, Mads Korsgaard Andersen, er selvsagt begejstret for anerkendelsen. At det tilmed er en tidligere elev, der har været drivkraften bag indstillingen, ramte, ifølge ham selv, lige i hjertet: 

”Jeg har næsten aldrig været mere stolt. Det er er jo noget af det, der betyder allermest, fordi eleverne fylder en stor del af bemandingen. Vi har færdiggjort tre elever her i sommer, og alle tre er blevet sendt godt videre i en anden sælger- eller salgslederstilling. Det er noget af det allerbedste, at det krudt, man bruger på dem, betaler sig.” 

Ifølge Julie bekræfter hendes elevtid de ting, hun hørte om JYSK, inden hun fik sin elevplads, hvor mange af hendes undervisere anbefalede JYSK. I dag kan Julie da også selv fremhæve de mange gode udviklingsmuligheder, som JYSK tilbyder, samtidig med at hun glæder sig over, at der nu kan blive endnu større fokus på JYSK som et ideelt sted at starte sin karriere i detail: 

”Jeg er megastolt over, at andre nu kan se, at JYSK har været et fantastisk sted at være som elev. Det er en stor anerkendelse, at det nu også kan ses udefra, og ikke mindst at Grønløkkevej er et fantastisk sted at være.”  

Latest news

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

JYSK Garden assortment 2026.

Stuen flytter udenfor i årets havesortiment fra JYSK

- Det bliver stadig mere populært at indrette uderummet, som var det en forlængelse af stuen. Den tendens afspejler sig i JYSKs havesortiment, hvor loungesæt, sofaer og store middagsborde fremhæves i udemiljøet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office