Skip to main content

Da sygdommen ramte, fandt Per en ny vej hos JYSK

Dato:

Author: Lasse Rask, Student Help, Communications

Kategori: People

Per Juul Larsen

B2B Sales Consultant Per Juul Larsen har en lang karriere bag sig hos JYSK, og da han for 12 år siden blev diagnosticeret med sclerose, tilpassede han og JYSK samarbejdet til stor glæde for begge parter.

Valget om at søge en plads som lederaspirant hos JYSK for 32 år siden blev starten på en lang karriere hos JYSK, hvor Per Juul Larsen allerede efter tre måneder som lederaspirant blev butikschef i Lemvig.

I de efterfølgende mange år stod Per som butikschef i spidsen for butikkerne i henholdsvis Ringkøbing, Viby og Egå og har i den grad oplevet, hvordan JYSK har udviklet sig igennem årene.

Per Juul Larsen og Lars Larsen
Lars Larsen på besøg i Viby-butikken, hvor Per Juul på daværende tidspunkt var butikschef. 

"Butikkerne var noget helt andet dengang. Der stod paller i butikken, mens puderne lå i store papkasser. Det var jo en butik, men i dag ville man nok nærmere kalde det et lagersalg," fortæller Per. "Det, der altid har været fedt ved at være i JYSK, er, at der hele tiden er sket noget nyt, og tingene har udviklet sig. Hjulene har aldrig stået stille, og det har gjort arbejdet spændende."

Sygdommen ændrede retningen – men ikke glæden

For 12 år siden blev Per diagnosticeret med sclerose. En sygdom, der rammer centralnervesystemet og kan påvirke kroppen på mange forskellige måder. For Per betød det især udfordringer med balanceevnen, og at han hurtigere mærker udmattelse.

"Signalerne i min krop er langsommere i højre side end i venstre, og det giver mig problemer med balancen. Derudover er træthed en stor faktor - folk med sclerose har et batteri, der holder kortere tid," forklarer han.

At fortsætte i et job med mange timer som butikschef var derfor ikke længere en mulighed, og der blev i fællesskab med JYSK fundet en løsning, hvor Per kunne fortsætte i JYSKs B2B-afdeling. Her kunne Per fortsætte med det, han altid havde brændt for - salg og kundekontakt - men på en måde, der passede til hans nye virkelighed.

"Det bedste, der er sket, er flexjobbet hos JYSK. Jeg arbejder stadig med det, jeg altid har arbejdet med, men bare på en anden måde. Da mit job primært kan passes over telefonen, bliver min sygdom ikke en del af mit arbejde. Derudover ved alle, der har arbejdet i retail, at man i B2B laver rigtig store bonner, så det er selvfølgelig også benzin på bålet,” smiler Per.

Faktaboks:

  • Født i 1972
  • Bor i Lystrup, er gift og har to børn.
  • Dyrker konditions- og styrketræning i sin fritid.

Støttet hele vejen af JYSK

Per arbejder i dag som Sales Consultant i B2B i en stilling på nedsat tid. For Per er det ikke kun arbejdet i sig selv, der betyder noget - det gør kollegaskabet i den grad også.

"Min læge har sagt, at arbejde er bedre for mig end medicin. At have en fast rytme og noget at stå op til er enormt vigtigt. Derudover har min afdeling virkelig et stærkt fællesskab. Hvis jeg som person ikke er en del af et hold, så ville jeg simpelthen gå ned. Det betyder alt at have noget at bidrage med."

Derfor har Per også engageret sig i Scleroseforeningen, hvor han som informatør tager ud og holder oplæg om sygdommen. Under sine oplæg sørger han altid for at nævne sin egen historie.

"Jeg elsker at fortælle min historie, og om den rolle som JYSK har spillet gennem hele forløbet. Det har været en vild rejse, og gennem JYSK har jeg fået al den støtte, jeg har haft brug for. Jeg har aldrig følt mig til besvær, og der er aldrig blevet stillet spørgsmål eller tvivl ved mig. JYSK har bare været der 100% for mig,” slutter Per.  

 

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office