Skip to main content

Citybutik sætter salgsrekord i Ungarn

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Expansion , Sales Growth

En ny citybutik i Budapest slog den hidtidige salgsrekord ved en åbning.

Staff city store Arkad
Hele holdet var klar til at byde kunderne velkommen indenfor i den nye butik.


En ny butiksåbning er i sig selv værd at fejre. Men der var endnu mere grund til fejring, da Ungarns anden citybutik åbnede i maj.

Den nye JYSK-citybutik, som slog dørene op 18. maj i indkøbscentret Árkád City i Budapest, slog den tidligere salgsrekord for en åbningsuge med 62 procent. Antallet af kunder i den første uge steg også med 35 procent til i alt 7.786.

Den hidtidige salgsrekord for en åbningsuge tilhørte den første JYSK-citybutik i Ungarn, som ligger i Allee, et andet shoppingcenter i den ungarske hovedstad Budapest.

Klar til kunderne

En af dem, der deltog i åbningen, var Katrine Veggerby, der er Project Manager for City Stores i JYSK Nordic, og som gerne deltager i alle citybutiksåbninger.

Fakta om JYSK Ungarn

  • Antal butikker: 75 (2 citybutikker)
  • Første butiksåbning: 2005
  • Indbyggere i Ungarn: 9,8 millioner

”Atmosfæren mellem kollegerne i citybutikken var virkelig god, og de var i den grad klar til at byde kunderne velkommen indenfor i en inspirerende butik fyldt med stærke åbningstilbud,” forklarer Katrine.

Erfarne kolleger med en plan

Den første citybutik i Ungarn åbnede i august 2016 efter en stærk indsats af District Manager Bernadett Kámi, som nu har ansvaret for begge citybutikker. Dante Reguli er Store Manager i den nye butik, og han hjalp også til med den første.

”Det var meget tydeligt for mig, at både Bernadett og Dante kom med en masse erfaring fra åbningen af den første citybutik, og de vidste nøjagtig, hvad der skulle til for at gøre det til en succes. Bernadett og Dante havde lagt en stærk plan for dagen, og alle vidste præcis, hvad de skulle, så alt faldt bare på plads,” siger Katrine.

Efter den store succes med begge citybutikker leder JYSK allerede efter gode placeringer til flere citybutikker i Ungarn.

Latest news

JYSK introduces two new design directions for 2026

JYSK introducerer to nye designretninger for 2026

- Det nye år byder på fornyede perspektiver, når JYSK løfter sløret for to nye designretninger til sit forårs- og sommersortiment 2026.

Lis Schøn 30-års jubilæum i JYSK

Blev kaldt Lars Larsens computer: Lis fejrer 30-års jubilæum hos JYSK

- Lis Schøn har arbejdet sammen med tre ledelsesgenerationer i JYSK. Hun fejrer i dag sit 30-års jubilæum og ser tilbage på nogle af de helt store højdepunkter i karrieren.

Christmas greetings from JYSK 2025

Julehilsner fra JYSK 2025

- Endnu et spændende år nærmer sig sin afslutning, og det samme gør juleferien. I den anledning har vi samlet jule- og nytårshilsner fra JYSK-medarbejdere over hele verden.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office