Skip to main content
Bjerringbro åbning

Bjerringbro-åbning skaber kæmpe begejstring

Dato:

Author: Lasse Rask, Student Help, Communications

Kategori: Expansion

Fredag den 30. august 2024 åbnede JYSK ny butik i Bjerringbro, og butikkens medarbejdere blev mødt af en usædvanlig stor opbakning fra de kunder, der havde stillet sig i kø fra morgenstunden til dagens store åbningsfest.

Det var fem ugers hårdt arbejde, der kulminerede i en stor åbningsfest på Østergade i Bjerringbro, da JYSK slog dørene op til den nye butik. Op mod 400 kunder stod klar i en lang kø, da Store Manager Nanna Aagaard officielt kunne åbne butikken kl. 9.

Distriktschef Kasper Staunstrup var overvældet over den store, lokale opbakning, der ikke blot kunne mærkes på åbningsdagen, men også i de foregående uger:

Bjerringbro butik
Store Manager Nanna Aagaard og hendes kolleger havde en travl åbningsmorgen. 

”Jeg synes, at i dag taler for sig selv. Den her lokale opbakning og interesse, der har været, siden vi meldte ud, at vi åbnede. Jeg har prøvet mange åbninger med mange mennesker ude foran, men i dag slår alt. Borgerne har glædet sig, og det er også det, de siger, når jeg snakker med folk i køen i dag,” siger Kasper.

Til de mange forventningsfulde kunder, der havde stillet sig i kø, var der kaffe og kage, og dagen var i det hele taget fyldt med forskellige konkurrencer og events for at fejre JYSKs imødesete åbning.

Lokalradioen holdt livesending inde i butikken, ligesom resten af dagen bl.a. bød på et besøg af en pølsevogn og senere Bjerringbro-Silkeborgs herrehåndboldhold. Derudover var der som altid naturligvis masser af gode tilbud.

JYSK kommer tættere på kunderne

For Torben Degn, der er Retail Manager, er åbningen af butikken i Bjerringbro et led i strategien om at være tæt på kunderne, uanset hvor i landet man måtte bo:

Lokalradio livesending
Lokalradioen holdt livesending fra butiksåbningen og havde undervejs besøg af distriktschef Kasper Staunstrup.

”Vi vil jo gerne tættere på kunderne, og så kigger vi på Danmark og ser, hvor der kunne ligge en butik. Danmark er helt fyldt, så vi kigger efter de små pletter, der er tilbage at åbne i, og hvor det giver mening.”

Og særligt for en by af Bjerringbros størrelse kan åbningen af en butik som JYSK være den indsprøjtning, som de små lokalsamfund har brug for.

”I Danmark snakker man jo om butiksdød, så hver gang man åbner en ny butik i de her små samfund, så giver det jo håb om, at man kan få byen til at blomstre og trække endnu flere til. Det er jo det, vi er medvirkende til,” siger Torben.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office